Miljøministeriet har meddelt EU, at de danske skove har det rigtig dårligt
Hvert 6. år skal Danmark indberette om naturens tilstand i Danmark, herunder skovene. I forbindelse med årets indberetning har der været en diskussion om de metoder som anvendes i forbindelse med vurderingen. Denne diskussion er dog ikke afsluttet og Miljøministeren har valgt at følge den vurdering af tilstanden som det Nationale Center for Miljø og Energi (tidligere DMU) ved Århus Universitet har givet.
For 6 år siden, da man indberettede til EU sidst, blev skovenes tilstand beskrevet som ’god’ (på enkelte områder som ’ukendt’). Det skete på baggrund af et en vurdering af skovtilstanden udarbejdet af DMU og Skov Landskab ved Københavns Universitet. En del fremtrædende biologer protesterede dengang, idet de anså tilstanden i skovene for ’ugunstig’.
Det gav en vældig debat, som i bakspejlet er blevet kaldt ’skovsminkesagen’. SF’s daværende miljøordfører Ida Auken, som nu er miljøminister og derfor ansvarlig for indberetning til EU, sagde dengang: ’Det er topmålet af hykleri, at man først vrider armen om på sine fagfolk [fra DMU], og bagefter låner deres troværdighed, når man skal præsentere opgørelserne for offentligheden’.
Den nye vurderinggiver på grund af nogle andre kriterier en mere negativ bedømmelse end sidst. Tilstanden i skovene bliver nu generelt i indberetningen til EU betegnet som ‘ugunstig’.
Hvad er galt med skovene?
Århus-forskernes kritik går først og fremmest på, at der er for få gamle træer i skovene, for lidt dødt ved i skovbunden, for få lysninger og skovenge, for lidt vand, og for få upassede skove (’urørt skov’). Med andre ord: Der erfor lidt ’gammel naturskov’.
For lidt for at tilgodese den del af biodiversiteten, som er afhængig af disse natur- ellerskovtyper. Blandt andet en række af de arter, der optræder på den såkaldte rødliste for truede arter.
Skovene er ikke blevet ringere
Når skovenes tilstand nu ændrer status fra ’god’ til ’ugunstig’ skyldes det ikke, at skovene er blevet ringere med hensyn til biodiversitet. På en del områder tværtimod. Det skyldes alene, at der er brugt nogle skrappere bedømmelseskriterier denne gang.
Som en konsekvens af den nye vurdering er Ida Auken fortaler for, at viskal have flere tiltag i skovene, som er målrettede imod at styrke biodiversiteten.
Den mulighed, som umiddelbart ligger lige for, findes i statens egne skove, hvor man har mange gamle bevoksninger, som kan bevares. At trække disse ud af en normal hugstfølge vil naturligvis koste på økonomien, men det må jo være denpris, som samfundet kommer til at betale for de øgede krav.
Der er naturligvis også muligheder i de private skove. Men også her er deret økonomisk aspekt i det, hvis samfundet ønsker en anden driftsform end den økonomisk optimale.
