Miljøministeriet truer med at nedlægge – ikke skovbruget, men Skovloven!
For at rationalisere lovgivningen inden for naturområdet, er der planer om at fjerne Skovloven og lægge skovene ind under en ny Natur- og biodiversitetslov. Vi er stærkt bekymrede for, at det vil føre til en udviskning af skovenes rolle som træproducenter, og en nedprioritering af skovbruget som erhverv.
Danmark har i 200 år haft skovlove, som andre lande har efterlignet. Lige fra den visionære Fredskovsforordning fra 1805, som fik stoppet overudnyttelsen af de danske skove, og som havde en høj og stabil vedproduktion som sit fokus. Og til vore dages moderne skovlov, der bredt balancerer hensynene til både vedproduktion, biodiversitet og skovenes anvendelse til rekreative formål.
Den nuværende regering har gang i en bestræbelse på at rationalisere lovgivningen på forskellige områder, blandt andet på naturområdet. Her er det foreslået, at Skovloven fjernes som en selvstændig lov, og at den nuværende skovlovs bestemmelser overføres til en ny og udvidet Naturbeskyttelseslov.
I forslaget ligger så vidt vi forstår ikke et ønske om at ændre eller forenkle de bestemmelser, der regulerer skovbruget. Men blot at samle flere love i én stor lovgivning for det, der opfattes som naturen. Vi synes ikke, at det er en god idé.
Hvorfor er det ikke nogen god idé: mere uoverskuelighed
For det første har vi svært ved at se, hvori fordelen skulle bestå. Skovene ligger i landskabet som klart definerede arealer, og hvem som helst (ejere, brugere, andre myndigheder m.v.) der ønsker at vide noget om de regler, der gælder for skovene, vil naturligt og selvfølgeligt gå til Skovloven. ’Enkelt og effektivt’, som det engang var et slagord i Miljøministeriet.
Skovloven fylder i sin nuværende form 10 sider. Heraf fylder bestemmelserne om, hvordan skovene skal passes, kun 4 sider – resten vedrører administration, tilskud, skovrådet m.v. Naturbeskyttelsesloven fylder i sin nuværende form 49 sider. Hvis Skovloven skal indarbejdes i Naturbeskyttelsesloven, vil bestemmelserne om skovene derfor drukne blandt en masse øvrige bestemmelser om den danske natur. Det giver ingen forenkling og rationalisering – tværtimod. Det fjerner fokus på skovbruget og det giver uoverskuelighed i stedet for bedre overblik. Og en stor lov, der dækker mange områder, vil typisk kræve hyppigere lovrevisioner, hvilket jo ikke letter administrationen.
Hvorfor er det ikke nogen god idé: skovbrugserhvervet forsvinder ind i en naturlovgivning
Men først og fremmest er vi bekymrede for, at den balance, der nu er mellem træproduktion, biodiversitet og publikumshensyn forrykkes, og at skovenes rolle som et producerende erhverv nedprioriteres. Det er et kendemærke for skovene, at de – modsat de øvrige naturarealer, som behandles i Naturbeskyttelsesloven (heder, enge, overdrev, moser m.v.) – også har en vigtig produktiv funktion.
De øvrige naturområder, der har produktive funktioner, har alle deres egne love, hvor man kan balancere de vigtigste hensyn på det pågældende område. Vi tænker her først og fremmest på landbruget og på fiskeriet. Man har vel ikke også tænkt sig at lægge disse erhvervs lovgivning ind under en ny Natur- og biodiversitetslov?
Naturbeskyttelsesloven er en lov, hvis eneste formål er at beskytte naturen. Det er ikke en lov, der egner sig til at sætte rammerne omkring et produktivt erhverv. Som det fremgår nedenfor af Skovlovens formålsparagraf, er det den nuværende lovs funktion at fremme opbygningen af robuste skove og sikre skovenes produktion – ud over at bevare og øge skovenes biodiversitet, og at sikre hensynet til bl.a. naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.
Samtidig med at skovene indeholder en stor del af landets biodiversitet, er skovene nemlig grundlaget for et erhverv, som direkte beskæftiger 5.000 mennesker, og hvis produktion er vigtig for en stor følgeindustri, vigtig for ønsket om mere træ i byggeriet, og vigtig for bestræbelserne på at erstatte de fossile brændsler med biomasse. Vi synes ikke, at det giver mening at lægge bestemmelser om tømmerproduktion og biomasse ind i en naturbeskyttelseslov.
Og et eventuelt mindre fokus på skovenes produktive funktioner vil uvægerligt svække bestræbelserne på at dække landets behov for råvarer af træ, men i stedet give en øget import – og måske fra skovområder med en tvivlsom eller mindre bæredygtig produktion.
Tanken kan være opstået, fordi den offentlige debat om skovene i de seneste år især har fokuseret på skovenes rolle som hjemsted for biodiversiteten. Ikke mange almindelige mennesker, slet ikke medierne og sikkert heller ikke mange politikere tænker på skovene som et produktionssted. Men ministeriet ved naturligvis bedre.
Til sidst kan man ikke lade være med at spørge: Hvad er det for et problem, man vil løse med den foreslåede lovændring? Vi andre siger i de fleste sammenhænge: ’If it ain’t broke, don’t fix it’. Det burde også være en god rettesnor for en praktisk orienteret regering, der vil forenkling og rationalisering.
Vi beder om, at man gentænker de ændringer, der er lagt op til.
Lars Skou Gleerup
Formand
De Danske Skovdyrkerforeninger
Skovlovens kapitel 1 – Formål
§ 1. Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Stk. 2. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Stk. 3. Bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at 1) fremme opbygningen af robuste skove, 2) sikre skovens produktion, 3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og 4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Stk. 4. Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovdrift.
§ 2. I offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3 og 4. Stk. 2. I statsejede skove under Miljø- og Fødevareministeriets ressort skal der desuden lægges særlig vægt på at fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed.
