Mountainbikes i skoven
Ny strid om adgangen til skovene. Friluftsrådet ødelægger det for mountainbikerne ved at presse reglerne for hårdt
Stadig flere bymennesker trænger til motion. Og til frisk luft. Begge dele kan man som bekendt få ved at gå eller cykle i naturen, herunder i skovene.
Og hvis man vil kunne cykle på veje, som ikke er asfalterede, så anskaffer man sig måske en mountainbike. En sådan har imidlertid den egenskab, at den også kan anvendes inde i selve bevoksningerne og andre steder i de private skove, hvor almenhedens færdsels ikke er tilladt. Herved opstår problemer og konflikter. Hvordan er reglerne?
Loven
Reglerne om cykling i skov findes i Naturbeskyttelseslovens §23, hvor det bl.a. hedder:
- Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar.
- Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
- Skovejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
- I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger
- Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning begrænse offentlighedens adgang
- Skovejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunen kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
- Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Mountainbikes og almindelige cykler
Eftersom mountainbikes kan færdes på mange stier, hvor almindelige cykler ikke kan anvendes, opstår derfor spørgsmålet: Er en sådan færdsel lovlig?
Nej, det er den ikke. En nylig kendelse i Natur- og miljøklagenævnet fastslår, at mountainbikere kun har ret til at cykle på stier, der er ’egnede til cykling med almindelige cykler’.
Det bemærkes, at det fortsat er lovligt at færdes til fods også på de veje og stier, som ikke er egnede til cykling med almindelige cykler. Og at man også har lov til at trække en cykel (også en mountainbike) her. Men altså ikke at køre på den.
Om gåendes færdsel på de specielle mountainbike spor
I nogle private skove har ejerne – for at imødekomme ønsker fra de organiserede mountainbikere – accepteret, at der bliver anlagt særlige mountainbike-spor. Det er ofte den lokale mountainbike-klub, der bekoster og anlægger et sådant spor efter aftale med ejeren. I visse tilfælde får skovejeren en betaling herfor, i andre tilfælde ikke.
Men som vist alle ved, så er adgangen til færdsel i skovene et stadigt stridsemne, hvor naturbrugerne bruger enhver mulighed for at få udvidet færdselsretten. Senest har Friluftsrådet således insisteret på, at det også må være lovligt for gående at færdes på de nye spor, der er anlagt til mountainbike-kørsel med henvisning til ovenstående lovgivning, der giver gående ret til at færdes ad alle skovens veje og stier.
Sagen har været i høring hos Naturstyrelsen, der til vores overraskelse har udtalt, at efter deres vurdering har skovens gående gæster en sådan ret. Vi mener sammen med Dansk Skovforening, at det er en forkert tolkning af loven, og ser frem til en prøvning ved domstolene.
I øvrigt er det heller ikke et klogt synspunkt, som Styrelsen har indtaget. De særlige mountainbike-stier er netop lavet for at adskille cyklende og gående trafik, og det vil ikke være helt ufarligt for gående at færdes på de særlige spor, hvor mountainbikere kan komme susende med stor hast.
Desuden kan man være sikker på, at en sådan tolkning af loven vil fjerne mange skovejeres lyst til at acceptere særlige spor til mountainbikes i deres skov. Hvis det bliver konsekvensen, er det således den ene brugergruppe (Friluftsrådet), der kommer til at ødelægge det for den anden (mountainbikerne).
