Formål
Det er puljens formål at yde støtte til udvikling af natur og friluftsprojekter i Vejle Kommune.
Naturprojekter
Inden for naturprojekter prioriterer Natur- og Stipuljen i år projekter, som giver øget biodiversitet, men giver også støtte til andre projekter.
Eksempler på støtte egnede projekter:
 Opsætning af hegn for at sikre afgræsning af værdifulde naturområder.
 Udvidelse af eksisterende hegninger, så de også omfatter krat eller skov.
 Etablering af samgræsning med flere slags dyr.
 Forbedring af små naturområder og overvintringsområder for padder og krybdyr.
 Tiltag, der kan fremme døde træer til gavn for dyr, insekter og svampe, fx ringning af træer eller markering af træer til naturligt henfald.
 Genskabelse af naturlig hydrologi ved at fjerne dræn og lukke grøfter (også i skove).
 Fældning af nyopvækst af birketræer i tørvemoser.

Eksempler på projekter, som normalt ligger uden for puljen:
 Etablering af nye søer og vandhuller samt put and take-søer.
 Plantning af læhegn eller skov.
 Pleje af arealer i by- og sommerhusområder.
 Projekter, hvor der bruges kemiske bekæmpelsesmidler.
 Projekter på kommunal jord.
 Fangfolde og læskure til dyr.
Friluftsprojekter

Inden for friluftsprojekter prioriterer Natur- og Stipuljen i år projekter, som fremmer god adfærd, men giver også støtte til andre projekter, herunder renovering af tidligere støttede projekter og projekter, der gavner en større kreds af borgere.

Eksempler på støtte egnede projekter:
 Etablering og opmærkning af vandre-, ride- og mountainbikeruter.
 Primitive telt- og lejrpladser, sheltere og bålhytter.
 Information om gode natur- og friluftsoplevelser i lokalområdet.
 Opstart af fælles tradition for brug og pleje af naturområder.
 Opsætning af bænke, så alle aldre kan være i naturen med mulighed for hvil.
 Etablering af mødesteder i naturen, som giver mulighed for nye fælles oplevelser.
 Aktivitetsmaterialer til fx brugergruppemøder eller til at få børn og unge til at engagere sig i god adfærd.
Eksempler på projekter, som normalt ligger uden for puljen:

 Veje, parkeringspladser og cykelstier af overvejende trafikal betydning

 Spejderhytter, golfbaner, havneanlæg og sportsfaciliteter

 Drift og anlæg i forbindelse med museer, turistattraktioner eller indtægtsgivende virksomheder

 Historiske værksteder, parker og skulpturer

Hvad lægger vi vægt på?

I vurdering af ansøgningen prioriteres at:

 projektet fremmer biodiversitet.

 projektet fremmer god adfærd i naturen.

 projektet er til gavn for en større gruppe af borgere – og er med til at styrke lokale fællesskaber.

 arealet er en del af et større naturområde eller har/skaber forbindelse til andre naturområder.

 de samlede udgifter er rimelige iforhold til sammenlignelige og tidligere gennemførte projekter.

Hvad forventer vi af ansøgeren?

Det forventes at:

 ansøger bidrager med mindst halvdelen af udgiften til realisering af projektet. Enten økonomisk eller i form af eget arbejde.

 projektet gennemføres i løbet af 2021.

 ansøger står for at gennemføre projektet. Det kan være i et samarbejde med lodsejer og Vejle Kommune, hvor Vejle Kommune bidrager med rådgivning.

 ansøger og/eller lodsejer sørger for den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer.

I projekter med opsætning af hegn til afgræsning forventes det, at ansøger skaffer de nødvendige dyr til afgræsningen, samt indgår en græsningsaftale af minimum 5 års varighed.

Generelt ydes ikke støtte til:

 projekter, som ejer selv er forpligtet til at udføre.

 udgifter hos ansøger til udarbejdelse af projektforslag.

 administration og projektstyring ved eventuel gennemførelse af et projekt.

Hvordan søger man?

Ansøgningen skal foregå via det digitale ansøgningsskema, som er tilgængelig på vores hjemmeside Åbner eksternt link i et nyt vinduewww.vejle.dk/naturogstipuljen

Ansøgningen skal som minimum indeholde en beskrivelse af projektet og dets formål, samt et detaljeret budget for projektets udgifter og et kort over projektområdet. Hvis projektet ikke er på din jord eller strækker sig over flere ejeres matrikler, skal der foreligge oplysninger om ejernes accept i form af navn, adresse og underskrift, som vedhæftes og sendes sammen med ansøgningen. Du kan finde en skabelon på hjemmesiden. Projektansøger har det fulde ansvar for at lave aftaler med berørte lodsejere.

Hvor meget kan man søge?

Der er afsat 200.000,- til puljen, som forventes at blive fordelt mellem 10 – 15 projekter. Det ansøgte beløb skal være inklusiv moms.

Ansøgningsfrist

Torsdag den 1. april 2021.

Efter fristens udløb vil vi vurdere hver enkelt ansøgning og vælge de bedste projekter ud. Ansøgere får svar i starten af juni 2021.

Udbetaling af støtte

Projektet skal være udført inden 1. december 2020.

Når projektet er udført bedes du kontakte kommunen med henblik på at få projektet godkendt. Projektet skal enten godkendes af kommunen ved besigtigelse eller dokumenteres ved hjælp af indsendelse af digitale fotos.

Udbetaling af tilskud sker direkte til entreprenøren/leverandøren ved at denne fremsender regning til Vejle Kommune på det udførte arbejde/indkøbte materialer lydende på maksimalt det bevilligede tilskud.

Bemærk at tilskuddet således ikke udbetales til ansøger, men at tilskuddet skal gå direkte til betaling af entreprenør og/eller materialer, og at bevilliget tilskud er inklusiv moms.

Spørgsmål til puljen

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, så er du velkommen til at kontakte:

Lis Ellemand, tlf. 21 67 52 55, e-mail: liell@vejle.dk

Nogle natur- og friluftsprojekter vil have brug for yderligere finansiering. Vi kan vejlede dig om øvrige puljer, der støtter dette område.