Thomas Holm Pedersen (34 år) er færdiguddannet som skov- og landskabsingeniør i 2009 – med afsluttende praktik hos Skovdyrkerne Østjylland. Han har siden arbejdet med praktisk skovbrug helt ude ved fronten, og medbringer en meget solid praktisk og kommerciel erfaring fra det meste af værdikæden inden for vores væsentligste forretningsområder – kulturanlæg, flis, råtræ samt juletræer og pyntegrønt.

Senest kommer Thomas fra en stilling som skovfoged og entrepriseleder hos Aarestrup Planteskole og Haderup Skovservice. Han har dermed et grundigt kendskab til vores geografi og dyrkningsvilkår – samt naturligvis et betydeligt netværk blandt branchens aktører i området.

Vores nye TeamChef medbringer et stort drive, en stærk motivation og en god forståelse af, hvad det hele går ud på – sammen med skovejeren at skabe langsigtede løsninger, der gør Skovdyrkerne til ejerens naturlige valg, også næste gang der skal løses opgaver.

Med ansættelsen af en stærk stamspiller med et stort potentiale for videre udvikling, har vi fundet en solid afløser for Jacob Husted Christensen. Thomas vil i store træk overtage Jacobs opgaver og portefølje – med de justeringer, der måtte ligge til højrebenet.

Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Skovrider Michael Gehlert.

Skovdyrkerne – så har du fagfolkene på din side!

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne