Nyt nummer af medlemsbladet er nu tilgængeligt online
Denne gang har Skovdyrkeren besøgt ejendomsmægler Asger Olsen. Han er specialist i at sælge skov og skovejendomme.
Denne gang har Skovdyrkeren besøgt ejendomsmægler Asger Olsen. Han er specialist i at sælge skov og skovejendomme. Mægleren oplever et rødglødende marked, hvor der er langt flere købere end sælgere. Han peger på, at det specielt er de grønne investorer, som trækker markedet op.
Læserne får også en forklaring på, hvad der trækker op og ned i prissætningen af skov. Her peger Asger Olsen blandt andet på jagtmuligheder, herlighed og vedmassekvalitet.
Skovdyrkeren har også været på besøg hos den østjyske landmand og skovejer Allan Sørensen ved Spentrup. Han har rejst skov fire gange siden 2002 og har nu en landbrugs- og skovejendom med stor variation og herlighed. Han arbejder nu på at dele ejendommen op og sælge landbrugsdelen fra, sådan at børnene kan arve skovejendommen, som de har specielt stor interesse i.
Læserne kan også få et fagligt indblik i skovdyrkning uden billesprøjtning. Skovfoged Søren Børsting deler ud af erfaringerne med kemifri billebeskyttelse, nemlig produktet woodcoat. Her viser den visuelle gennemgang, at træerne i høj grad er beskyttet imod billegnav, når de er behandlet med woodcoat.
Læs også om en ny rapport om træbyggeri, om Green Product’s nye organisation og om det netop afviklede naturmøde i Hirtshals.
Det nye nummer kan læses via linket her.