I styresignalet til kategoriseringen er juletræer blevet placeret i kategorien lavintensiv landbrugsafgrøde, hvilket svarer til f.eks. byg. Noget tyder på, at det har yderligere betydning, at juletræer ikke modtager landbrugsstøtte. Danske Juletræer har sendt en anmodning til Vurderingsstyrelsen for at få ændret praksis omkring juletræer, så juletræsejendomme med mere end 5 hektar juletræer automatisk bliver karakteriseret som en landejendom. Mindre ejendomme vil skulle undergå en konkret vurdering. Det vides endnu ikke, om opfordringen vil blive fulgt.

Hvis du har modtagetet brevmed forslag om, at din ejendom omkategoriseres, er det vigtigt, at du reagerer inden for 15 dage, hvis du er uenig. Hvis du er juletræsproducent, skal du i din klage over forslaget til om-kategorisering påpege, at du har en intensiv og aktiv produktion af juletræer. Hvis du fører en sprøjtejournal og gødningsregnskab, kan dette også understøtte den landbrugsmæssige drift.

Bemærk også, at din ejendom er blevet vurderet ud fra forholdene på vurderingsterminen, som var den 1. marts 2021. Hvis der var fejl i f.eks. BBR-registeret på dette tidspunkt, eller hvis der er sket væsentlige ændringer siden da, skal dette også påpeges i din klage til Vurderingsstyrelsen. Derudover skal du selvfølgelig sørge for at få rettet eventuelle fejl i BBR hurtigst muligt. Vurderingsstyrelsen modtager ikke automatisk besked om rettelser i BBR, så dette skal du oplyse til dem. Der er anvendt data fra BBR-registeret, matrikeloplysninger, plandata, Det Centrale Husdyrbrugsregister, markdata fra Landbrugsstyrelsen og andre kilder til kategoriseringen.

Du kan læse mere om de nye vurderinger på dette link:

Vurderingsstyrelsen

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om betydningen af SKAT’s om-kategorisering af din skov- eller juletræsejendom kan du få hjælp i din lokale skovdyrkerforening. Med udgangspunkt i de konkrete forhold for din ejendom kan vi lave nogle scenarieberegninger af den ændrede vurdering og mulige skattemæssige konsekvenser. Vilkår for vores rådgivning oplyses af lokalforeningen.

Med venlig hilsen

Skovdyrkerne

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne