Omtale af generalforsamlingen 2011
Skovdyrkerforeningen Vestjylland afholdt 13. oktober sin ordinære generalforsamling på Skarrildhus.
Formand Per Kamp henviste i sin beretning til den udførlige, skriftlige beretning, som var udsendt på forhånd, og valgte herefter at koncentrere sig om udvalgte temaer:
På de indre linier noterede formanden med tilfredshed, at vi er kommet godt på plads i den nye struktur i De Danske Skovdyrkerforeninger, og at vi i periodens løb har lagt sidste hånd på en ny strategi ‘Det handler om balance’, der lægger rammen om foreningens drift frem til 2015.
Strategien fletter vores lokale platform sammen med det fælles gods i De Danske Skovdyrkerforeninger og slår fast, hvorledes, vi grundlæggende arbejder – med udgangspunkt i en stræben efter den optimale balance mellem medlemmer, økonomi og medarbejdere. Der er lagt stor vægt på at lave en strategi, som også kan omsættes til praksis – og implementeringen er i fuld gang.
På de ydre linier kommenterede formanden det sparsomme udbytte af arbejdet i Skovpolitisk udvalg – når restriktionen for arbejdet er, at der kun medtages det indhold, som ikke koster penge, og som alle parter kan opnå konsensus om, bliver resultatet derefter – tyndt og uforpligtigende!
Lidt mere optimisme er der omkring perspektiverne for biomasseudnyttelsen i den næste trægeneration. Her er der både faglige og tekniske udfordringer samt ikke mindst økonomisk og politisk potentiale for skovbruget.
Efter formandens beretning var der en ganske livlig debat, som især kredsede om det skovpolitiske.Fra diskussionen kan nævnes synspunkter som:
- Vi skal bruge udviklingen på klima / CO2 / biomasse til at sætte skovproduktionen tilbagepå dagsordenen
- Den dagsorden ligger lige til højrebenet for Skovdyrkerne … det er nærmest vores dagsorden – og vi skal arbejde med den både fagligt og politisk
- Det skal arbejdes for et tættere samarbejde med Dansk Skovforening – som uafhængige organisationer på ligeværdige vilkår. Der må kunne laves løsninger omkring fx indirekte medlemsskaber / flere fælles fordele for de to eneste skovejerorganisationer herhjemme
Der var genvalg til den siddende bestyrelse, som efterfølgende konstituerede sig med Per Kamp som formand og Jørn Bertelsen som næstformand.
Links:
(højreklik og gem destination som …)
media 2303 _blankGeneralforsamling 2011 referat/media
media 2306 _blankGeneralforsamling præsentation/media
media 2179 _blankSkriftlig beretning/media