Ammetræer af birk over bøg – plant max 1000 birke pr. ha

Danske Planteskoler har bedt den tidligere leder af Statens Planteavlsstation, Bjerne Ditlevsen, om at lave en analyse af, hvad der må anses for at være den optimale planteafstand. Hans analyse foreligger nu i form af en 40 siders rapport.

Grunden til planteskolernes initiativ er naturligt nok – de mener, at der ofte bliver sat for få planter i kulturerne. Deres kommercielle interesse kan man ikke se bort fra.

Men vi andre har også fremført, at kultursikkerhed, kvalitet og selektionsmulighed har en sammenhæng med plantetallet. Og mange er kritiskeover de relativt lave plantetal, der f.eks. anvendes i tilskudsordningen til skovrejsning (3500 pr. ha i løvtræ, 2800 i nåletræ og helt ned til 2000 planter/ha i det man kalder ekstensive plantninger).

Selv om det er planteskolerne, der har bestilt og betalt analysen, så kan der ikke sættes en finger på Bjerne Ditlevsens troværdighed. Rapporten er et sobert stykke arbejde.

Metode

I rapporten gennemgås de kendte forsøg og al nyere viden, der siger noget om plantetæthedens betydning for produktion og kvalitet.

Det er en gammel og selvklar erfaring, at et højere plantetal giver en højere produktion såvel som en højere kvalitet i de producerede effekter.

Men det nok er få, der ønsker bare at maksimere produktionen for produktionens egen skyld. Den tætte plantning er også dyrere, og et stort stamtal giver en langsommere diameterudvikling, hvilket koster på salgsprisen, når træet skal sælges.

Derfor vejer Ditlevsen fordele og ulemper op mod hinanden i en samlet økonomisk analyse, der konkluderer, hvor den bedste økonomi ligger, når man sammenregner samtlige udgifter ogindtægter i bevoksningernes liv.

Til sidst laves en følsomhedsanalyse, hvor det undersøges, hvilken rolle det spiller for resultatet, om man ændrer i rentefoden, i planteprisen, i prisen på flis, i boniteten eller i proveniensvalget.

Resultat

Kort fortalt er Ditlevsens anbefaling følgende:

Hele rapporten er vedlagt som pdf-fil herunder.

Forbehold og variationer

Ovenstående anbefalinger gælder ‘normalt skovbrug’. Taler vi vildtremiser, randbevoksninger, læhegn og lignende, kan afstanden øges. Dog ikke så meget, at man får ukrudtsproblemer, fordi kulturen vil være for længe om at lukke sig. Lokale forhold må tages i betragtning.

I anbefalingerne ovenfor slås alt løvtræ over én kam. Men vær opmærksom på, at bøg er noget specielt på grund af, at den ikke udvikler en egentlig endeknop, og derfor har en stor tendens til tvegedannelse, hvis den ikke står ekstra tæt. Omvendt kan man f.eks. med eg gå ud på større afstand, fordi den har en dominant endeknop.

Endelig må nævnes, at bevoksninger tiljuletræs-ogklippegrøntproduktion har sine helt egne afstandsregler, som rappporten ikke kommer ind på.

Per Hilbert
Seniorkonsulent

Files:
Rapport__plantetaethed.pdf

By: Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus