Pleje af søer og vandhuller
Søer og vandhuller er uden tvivl meget vigtige elementer på et jagtterræn, der kan give mange gode jagtoplevelser og andre naturoplevelser. Søer og vandhuller er dog dynamiske elementer, der langsomt men sikkert vil gro til i rørskov, træer og buske, hvis man ikke foretager den korrekte pleje.
Med den rette pleje kan en sø give mange gode naturoplevelser.
Når man skal pleje sine søer og vandhuller, er der grundlæggende to forhold man skal have i tankerne, nemlig at mindske mængden af næringsstofferne i søen og at øge tilgangen for lys og luft til vandspejlet.
Årsagen til dette er at næringsstoffer i søen fremmer tilgroningen af vandspejlet, hvorimod tilgangen af sollys og vind øger omsætningen af organisk materiale i søen og samtidig giver bedre levevilkår for en række af smådyr, der lever i vandet.
For at øge lystilgangen er det vigtigt at der ikke står træer syd og vest for søen. Man bør derfor fjerne alle træer i en afstand på 20-30 meter syd og vest for vandspejlet, hvorimod forekomsten af mindre træer og buske, som f.eks. pilebuske i nord- og østkanten af vandspejlet kan have en positiv virkning som redeskjul for ynglende vandfugle og derfor gerne må forekomme.
Ud over rydning af træer og buske vil en afgræsning af arealerne ned til søen og gerne ud i vandspejlet have en positiv effekt, da dette i nogen grad vil holde højt græs, dunhamre og rørskov nede. Hvis søen har en størrelse så der er ynglende vandfugle, bør afgræsningen ikke ske på hele søkanten men maks. på 35-50 % af bredden, således at der er rededække og fred til de ynglende fugle, til gengæld bør afgræsningen flyttes fra år til år, således at hele søkanten afgræsses over en årrække.
Har man ikke mulighed for at få afgræsset søkanten, kan afgræsningen erstattes af slåning med le eller kratrydder 2-3 gange om året, og her er det vigtigt at afslåede materiale både fra kanten og i vandet fjernes, da det ellers vil rådne og dermed frigive næringsstoffer og forbruge ilt i vandet.
For at mindske tilførslen af næringsstoffer fra omkringliggende landbrugsarealer bør man lægge en bufferzone på 10-20 meter omkring søen, hvor der ikke pløjes, sprøjtes eller gødskes. Ligeledes bør der ikke løbe drænvand ud i søen, da drænvand ofte har et højt indhold af næringsstoffer.
I nogle tilfælde vil søen være så tilgroet af pilebuske, dunhamre og rørskov at den eneste løsning er en oprensning af søen. Det er her vigtigt at huske at langt de fleste søer og vandhuller i Danmark er omfattet af Naturbeskyttelsesloven og at det derfor kræver en dispensation fra kommunen inden man igangsætter en sådan oprensning.
