Poppel (Populus)

Poppel i Danmark, en artikel om vækst, krav til jordbund, produktion m.m.

Krydsningspopler

De fleste dyrkede popler er krydsninger mellem forskellige poppelarter, således også landevejspoplen, som anvendes i de stynede poppelhegn langs veje og i markskel. Den blev allerede for 160 år siden en succes uden for skovene. Men i skovbruget har man mange dårlige erfaringer med krydsningspopler, af hvilke der er fremstillet en mængde af, i Mellem- og Sydeuropa, i de sidste par menneskealdre.

Problemer med popler

Vore dårlige erfaringer beror nok dels på, at vi ikke har så mange jorder, som er tilstrækkeligt fugtige og velegnede til poppeldyrkning,  og dels på at der har været alvorlige sygdomme på krydsningspoplerne. Da poplerne formeres ved stiklinger (gråpoplen dog ved rodstiklinger), består en hel bevoksning faktisk af samme individ – en klon – hvilket gør den sårbar over for sygdomme på lignende måde som en kartoffelsort.

Gråpoplen

Gråpoplen er meget vindstærk og har nok hidtil været den sikreste poppel at dyrke. Men det kan ikke udelukkes, at nogle af de nye poppelkrydsninger – under forudsætning af gode vandforsyningsforhold, f.eks. langs med grøfter og vandløb – vil kunne anvendes også i småskovene, hvortil de i og for sig burde være velegnede. En årlig højdetilvækst på over 1 meter er ikke usædvanlig hos popler, og deres hurtige vækst og dominans over anden vegetation gør det muligt at plante popler på meget stor afstand; 4–6 meter anbefales.

Pas på råvildt

Poplerne skal beskyttes mod fejning af hjortevildt, enten ved hjælp af hegn, eller hvad der nok i de fleste tilfælde vil være billigere, ved at sætte stammebeskyttere af plast omkring dem. Den gamle metode med at sætte to eller tre stokke rundt omkring den enkelte plante og binde stokkene sammen for oven, så råbukkene ikke kan splitte dem ad, er også anvendelig og anbefalelsesværdig. Beskyttet således er f.eks. poppelklonen O.P.42, som tåler megen græsvækst, velegnet til at lappe huller med i bøgeselvsåninger.

Bevoksningspleje

Når popler plantes på stor afstand, skal de kvistes kunstigt op – bedst senvinter. Opkvistningen skal foretages af flere omgange, og ved sidste omgang er grenene blevet højtsiddende, store og tykke, så der må anvendes stige og buesav. En stor gren skæres af således: Man underskærer først grenen et stykke fra stammen. Derefter saves ovenfra nogle centimeter længere ude på grenen, til den falder. Herved undgås flæk. Sluttelig skæres grenstabben af uden for den barkfortykkelse (grenkrave), som findes ved grenens fod.

Poplerne er udprægede lystræer, og de skal udhugges stærkt, så kroneudvikling og diametertilvækst kan følges med den stærke højdetilvækst. Det enkelte træs hurtige udvikling bevirker at omdriftsalderen kun bliver omkring 30 år.

Udseende

Poppelved er meget let og lidet varigt. Flere af krydsningspoplerne har stærkt farvet, brun kerne, der dog bliver noget lysere ved tørring. Store popler kan anvendes til finerskæring, men dansk træindustri bryder sig ikke meget om poppel – velsagtens fordi det kun fremkommer l små partier.