Medlemsbladet Skovdyrkeren havde i Opens external link in new windownummer 42 (oktober 2016) en artikel om udsætningen af bævere i vestjyske vandløb. Her omtalte vi blandt andet en strid mellem lodsejer Find Andersen-Fruedahl og Naturstyrelsen i anledning af, at de udsatte bævere havde ødelagt en beplantning hos lodsejeren.

Nu er sagen gået til retten og her midt i december forelå byrettens dom. De tre dommere frikender Naturstyrelsen og forpligter Find Fruedahl-Andersen til at betale Naturstyrelsens advokatomkostninger på 30.000 kr.

Som begrundelse for dommen udtaler retten for det første, at Find Andersen-Fruedahl ikke klart og tydeligt har meddelt Naturstyrelsen, at han ønskede hjælp til undgå skader på sin bevoksning. Hvis han havde gjort det, kunne Styrelsen let have sat et hegn mellem åen og bevoksningen.

Men de principielle problemer synes dommerne ikke at tage fat på. Man henviser blot til, at Naturstyrelsen har fulgt de retningslinier, som Naturstyrelsen selv havde sat op for udsætningen. Idet Styrelsen fra starten vidste, at udsætningen ville give skader, havde man i sin forvaltningsplan anført, at ikke ville erstatte lodsejerne for bævernes skader. I stedet ville man midlertidigt i en introduktionsperiode hjælpe lodsejere med at afværge eller fjerne bæver-problemer.

Retten tager ikke stilling til, om Styrelsen bare selv i en forvaltningsplan kan bestemme, at skader som følge af dens handlinger ikke skal give erstatning. Det må vel være den almindelige erstatningsret, man skal have fat i her.

Retten kommer heller ikke nærmere ind på begrebet ’vildt’. Man henviser til, at der efter dansk rets almindelige regler ikke ydes erstatning for vildtskader. Men her havde det vel været passende, hvis dommerne havde skelnet mellem på den ene side naturligt forekommende vildt og på den anden side dyr, som er hentet i Tyskland og kunstigt udsat.

Det virker derfor ikke overraskende, at Find Andersen-Fruedahl har anket dommen.

Opens window for sending emailphi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne