Ved en flot og veldrevet douglasbevoksning med en alder på godt 80 år, fortalte Peter Brostrøm om konverteringsfasen, som strækker sig over 10 år. I denne periode skal alle eksoter – altså indbragte træarter – fjernes fra skovene. Det betyder, at man også er nødt til at afdrive bevoksninger, som ikke har opnået en hugstmoden alder. For at sikre at der hurtigt skabes gode vilkår for naturen, er det også nødvendigt at lave hugstindgreb, som øger den strukturelle variation i bevoksningerne. Alt i alt medfører tiltagene og den tidlige afdrift af nål, omkostninger i form af tabte indtjeningsmuligheder. ”Det til trods er urørt skov, ifølge de førende forskere, fortsat den billigste måde at sikre biodiversiteten” fortalte Peter Brostrøm. Der var derefter debat om, hvorvidt urørt skov virkelig er det bedste virkemiddel, eller om skovdrift i kombination med naturhensyn og særlige tiltag ikke i lige så høj grad ville kunne sikre biodiversiteten.

Det vilde skovbryn

I et lysåbent skovbryn med store enkeltstående løvtræer, fortalte Peter Brostrøm om konkrete tiltag, som kan være med til at øge biodiversiteten indenfor en relativ kort periode. Ved at tynde hårdt i brynene, lade enkelte store fældede træer ligge og ved at afgræsse i skovbrynet og en del af marken, skabes der meget stor variation. ”En lang række dyr, insekter og planter er tilpasset overgangen mellem det åbne land og skoven, hvor den store variation, skaber økologisk nicher og mulighed for høj biodiversitet”

Et varieret skovbryn med gamle og døde træer, skaber grundlaget for en høj biodiversitet. Foto: Peter Sejr

Afslutning ved grillen

Som afslutning på aftenen blev der serveret ristede pølser og kolde drikkevarer, og der var tid til at drøfte dagens tema med øvrige medlemmer, værten og det deltagene personale fra Skovdyrkerne. Vi takker for en fin aften.

Der blev serveret grillede pølser og kolde drikkevarer efter skovturen. Foto: Peter Sejr

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne