Rødel som biologisk grubetand
Kombinationen af vandmættet jord og kørsel med maskiner giver dybe spor. Rødel virker som biologisk gruber ved at løsne komprimeret jord og genskabe jordstrukturen.
Rødel kan løsne køresålen i kørespor
Dybe spor i skovene
Udkørsel og flisning af træ på fugtig jord giver spor i skovbunden. Efter et meget nedbørsrigt år er der mange steder dybe spor i skovene. Frost og tørke løsner jorden. Jordfauna som orm, biller og muldvarpe bearbejder også jorden og endelig er planters rodvækst med til at genskabe jordstrukturen. Det er langsommelige processer og det bedste er selvfølgelig at undgå kørsel på vandmættet jord.
Rødel løsner jorden
Der er dog hjælp at hente, når skaden er sket. Schweiziske forskere har plantet rødel i kørespor opstået under oprydning efter den store orkan Lothar. Rødellens rødder gennemtrængte køresålen og forskerne fandt rødder helt nede i 80 cm dybde. I jordbundshuller direkte under rødellens stammer fandt forskerne krummestrukturer i jorden. Et tegn på at jordbundsstrukturen er forbedret i forhold til en helt fastkørt køresål. Efter 7 år var jordstrukturen i de øverste 30 cm tæt på at være genetableret, mens det kræver mere tid for at genetablere den gode jordstruktur dybere end 30 cm.
Rødel groede bedst i kørespor
I forsøget groede rødel plantet i kørespor væsentlig bedre end rødel plantet i uforstyrret skovjord. Det er mig lidt en gåde, men kan måske skyldes at rødel i kørespor har mere vand til rådighed i vækstsæsonen. Den naturlige dræning er dårligere i køresporene. Efter 7 vækstsæsoner var rødel i kørespor 8,5 meter høje, mens rødel i uforstyrret skovjord var 5 meter høje.
Pil har ingen effekt mens kompost hjælper
Pil blev også testet i forsøget, men evnede ikke at bryde gennem køresålen. Forskerne havde også en behandling, hvor der blev lagt kompost ud i køresporene. Komposten øgede rodmængden i de øverste 20-30 cm på god fugtig jord, mens der ikke var effekt på mere tør bund. Udlægning af kompost er dog næppe aktuelt i det praktiske skovbrug.
Rødel som jordløsner
Hvor kan vi så anvende resultaterne i det praktiske skovbrug? Vi er ude på afdrifterne på de bedre jorder. Rødel er meget lyskrævende og trives slet ikke på tør sandbund. Et oplagt sted er det hjørne på afdriften, som er tættest på vejen. Det er her alle effekterne er kommet ud og sporkørslen er værst. Det hjørne der altid vokser til med lysesiv. De nyplantede nåletræer får en dårlig rodudvikling og hjørnet bliver et potentielt stormfaldshul. Det er her rødel kan hjælpe.
Rødel kan løsne jorden, men ikke jævne den. Sporene vil være at se også i fremtiden, selv om jordstrukturen genskabes.
VidenCenter Skovdyrkning
