Sådan sår du mistelten

En faglig og praktisk vejledning til at så mistelten i haven eller i skoven

Mistelten (Viscum album) har i århundreder været omgærdet af både myte og tradition.

I den nordiske mytologi blev den elskede gud Balder dræbt af en pil skåret af mistelten – den eneste plante, der ikke havde svoret ikke at skade ham. Senere blev planten et symbol på fred og forsoning. I England og Frankrig udviklede det sig til skikken med at kysse under misteltenen i juletiden, en tradition der siden fandt vej til Danmark.

I dag er mistelten ikke kun kulturhistorie. Den bliver stadig mere almindelig i det danske landskab.

Mistelten vokser ikke i jorden, men direkte på træernes grene, hvor den holder sig grøn hele vinteren. De kuglerunde tuer i nøgne grene er lette at få øje på, og i de senere år er arten blevet mere og mere almindelig i det danske landskab – både fordi klimaet er blevet mildere, og fordi den aktivt spredes af fugle.

Samtidig er mistelten blevet en populær haveplante. Den kræver ingen jord, ingen potte og ingen vanding – men den kræver, at man gør det rigtigt fra starten.

Og det er faktisk ikke svært, hvis man ved hvordan.

En halvsnylter med klare krav

Mistelten er en halvsnylter eller en såkaldt grøn snylter. Den laver selv fotosyntese og producerer sin egen energi, men suger vand og mineraler fra det træ, den vokser på.

Forbindelsen etableres via et sugeorgan – et såkaldt haustorium – der vokser gennem barken og kobler sig på værtens ledningsvæv. Når forbindelsen først er dannet, er mistelten afhængig af værten resten af livet. Den kan derfor ikke sås i jord, men skal placeres direkte på en levende gren.

Mistelten kan vokse på flere forskellige løvtræarter, men erfaringer fra Danmark viser, at etableringen lykkes bedst på æble, poppel, lind, løn, pil og birk. For haveejeren er æbletræet ofte et oplagt valg, fordi det både er udbredt og generelt modtageligt for mistelten. Uanset træart bør værten være sund, veletableret og stå lyst, da mistelten trives bedst i trækroner med god solindstråling.

I videoen her viser skovrider Kristian Løkke Kristensen, hvordan man sår den.

Hvornår skal man så?

I Danmark anbefales såning typisk i marts–april, selv om bærrene kan være modne tidligere.

Frøene skal være friske. Spireevnen falder hurtigt, når bærrene først er plukket, så de bør sås så hurtigt som muligt. Skal de opbevares kortvarigt, kan det ske køligt og luftigt i op til omkring en måned – men jo før de kommer på en gren, desto bedre.

Her ses de klistrede, hvide bær tæt på modning

Placering har betydning

Mistelten er en lyskrævende plante. Derfor lykkes etablering bedst:

• på grene med god lysadgang
• nær en forgrening, hvor frøet lettere hæfter og er mere beskyttet
• på sunde etablerede træer med stabil vandforsyning

Kraftig og vedvarende regn er derimod ikke en fordel. Frøene kan skylles væk eller glide ned ad barken, før de når at danne forbindelse til værten.

Skader mistelten værtstræet?

I moderate mængder giver mistelten sjældent problemer. Den optager vand og næring fra værten, men svækker normalt ikke et sundt træ mærkbart.

Man kan med fordel så flere mistelten på samme træ eller nærtstående træer. Mistelten er tvebo: Han- og hunblomster sidder på hver sin plante. Kun hunplanterne danner de karakteristiske hvide, klistrede bær.

Ved særligt kraftige angreb – især på træer, der allerede er stressede af tørke eller alder – kan mistelten bidrage til nedsat vækst og vitalitet.

Her ses et gammelt espalieret æbletræ, der er kraftigt angrebet af mistelten. For 23 år siden blev to planter sået på træet – en han og en hun. Siden har fuglene spredt frøene videre, og træet er i dag tæt besat. Det er noget medtaget, men giver stadig æbler.

Tålmodighed er en forudsætning

Mistelten vokser langsomt. De første år sker der ofte meget lidt synligt, og det kræver tålmodighed at følge etableringen. De første blade kan komme efter 1–2 år, og det tager typisk 4–5 år, før planten er tydeligt etableret.

Til gengæld er mistelten langlivet. Når den først har fået fat, kan den leve i flere årtier – ofte 30–40 år – så længe værtstræet lever.

Her ses kimplanter efter to vækstsæsoner.

Når misteltenen først er veletableret, kan den klippes forsigtigt. Ikke hvert år og ikke i store mængder. En enkelt kvist er som regel rigeligt til at bringe julestemningen i hus.

Så er det bare at hænge den op i en dørkarm. Om det resulterer i et kys, kan vi ikke garantere – men misteltenen har i hvert fald gjort sit.