Sammenlægningen er en realitet
Medlemmer af Skovdyrkerforeningen Midtjylland vedtog torsdag aften forslaget om en sammenlægning med Skovdyrkerforeningen Østjylland, og fusionen er dermed en realitet.
Ekstraordinære generalforsamlinger
Torsdag aften afholdt Skovdyrkerforeningen Midtjylland ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningens medlemmerskulle afgøre, hvorvidt de ønskede ensammenlægning med Skovdyrkerforeningen Østjylland. Fusionsforslaget blev enstemmigt vedtaget.
Da foreningen i Østjylland dagen forinden, ligeledes ved enstemmighed, havdestemt forfusionsforslaget, er sammenlægningen nu en realitet.
Den sammenlagte forening får navnet Skovdyrkerne Midt, og får hovedkontor i Ry. Foreningens får en udstrakt geografi, med knap 200 kmfra Fur i nord, til Samsøi sydøst. Foreningen får cirka1.000 medlemmer med at samlet medlemsareal på omkring 13.000 hektar.
Medarbejderne er meget positive
Der forestår nu et spændende arbejde med at få de to organisationer til at arbejde som én, og dermed få fuld udbytte af det potentiale, som sammenlægningen giver, forklarer Henrik Buhl, skovrider i den sammenlagte forening.
Vi har altid arbejdet sammen mellem de to foreninger, især omkring afsætning af klippegrønt og juletræer, så for os medarbejdere er det en helt naturlig udvikling. Det styrker det faglige netværk og funktionsområderne, så vi kan blive endnu bedre til at yde denservice, som vores medlemmer forventer forklarer skovfoged Niels Dalby.
By: Kristian Løkke Kristensen