Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Silkefyr (Pinus Peuce)

Anvendelse

Silkefyr tilhører gruppen af fem-nålede fyrrearter, dvs. at nålene er samlet i klaser bestående á 5 stk. Typisk for de fem-nålede arter er, at nålene er bløde, relativ lange og fremtræder mere tætte sammenlignet med f.eks. skovfyr og østrigsk fyr som hører til gruppen af to-nålede fyrrearter. Denne egenskab bevirker at silkefyr er ganske anvendelig til dekorationsformål.

Udbredelse

Silkefyr vokser naturligt i to relativt velafgrænsede hovedområder i de sydlige og vestlige Balkanbjerge. Arten forekommer i renbestand i de største højder over havets overflade. Med faldende højde indgår silkefyr i blanding med f.eks. rødgran, skovfyr, ædelgran og bøg.

Under naturlige forhold kan træet blive op til 40 meter højt, men i Danmark bliver højden sjældent mere en ca. 20 meter.

Sorter

Hidtidige danske forsøg har ikke afsløret nævneværdige forskelle mellem afprøvede proveniensers egenskaber med hensyn til klippegrøntproduktion. Dette gælder såvel mænge som kvalitet.

I Danmark har følgende provenienser indgået i forsøg:

Plantemateriale

Der anvendes typisk treårige frøformerede planter.

Dyrkning: teknik og fordringer

Silkefyr betegnes som værende hårdfør og stiller således ikke de store fordringer til hverken jordbund, klima eller for den sags skyld efterfølgende kulturpleje. Dette er en af årsagerne til at silkefyr i Danmark ofte forefindes på relativt frostudsatte lokaliteter med lette jorde.

For at udvikle klippegrønt med tilstrækkelig fylde, bør arten plantes på arealer med relativ stor lystilgang.

Planteafstand mellem 1.50 og 1.75 meter på hver led.

Som ved øvrig klippegrøntproduktion, så kvitterer planterne positivt ved punktgødskning i vækstperioden. For mængder, udbringningsmetoder samt tidspunkter henvises der til afsnittet om gødskning af nordmannsgran.

Skadevoldere

Gruppen af fem-nålede fyrrearter er ofte modtagelig overfor weymouthfyrrens blærerust (Cronartium ribocola). Denne svamp der værtsskifter med Ribes spp. angriber barken og forårsager plantedød. Angreb forekommer på selv ganske unge planter. Fordelen ved silkefyr er dog at denne er langt mindre modtagelig for angreb af blærerust end wyemouthfyr samt øvrige fem-nålede fyrrearter. Som nævnt værtskifter svampen med Ribes arter hvorfor dyrkning af silkefyr bør undgås i umiddelbar nærhed af frugtplantager hvor der dyrkes bl.a. solbær og ribs.

Vækstlagsbeskadigelse forårsaget af den store brune snudebille på rodhalsen af unge planter kan have fatale følger. Ligeledes forekommer angreb af rodfordærversvamp (fomes annosus)(Se evt. afsnit om denne). Vildtbideskader forekommer under stort vildttryk.

Det har endnu ikke været muligt at konstatere proveniensbetingede forskelle i modtageligheden for skadevoldere.

Høstmetode og mængder

Udnyttelse af klippegrønt kan under normale forhold påbegyndes efter ca. 8-10 vækstsæsoner. Grundet silkefyrrens relativt ringe regenereringsevne (mangel på genvækst) foretages klipning af grønt fortrinsvis i grenkransene. Klipning kan i princippet foretages hvert år.

Det store naturlige indhold af harpiks kan under visse vejrforhold besværliggøre oparbejdningen betydeligt.

Som ved andre pyntegrøntarter, så varierer klippeudbyttet af silkefyr overordentlig meget. På egnede samt veldrevne arealer kan der dog forventes en årlig produktion på mellem 4 og 6 tons per ha. Klipning kan i princippet fortsættes så længe salgsindtægter i tilstrækkelig grad kan dække omkostninger til bevoksningspleje og oparbejdning af klippegrønt.

Grøntet leveres normalt enten som buketter á 500-700 gram, eller som standard bundtvarer á f.eks. 5 kg.

Marked og priser

Selv om silkefyr hører til de mindre betydningsfulde pyntegrøntarter så forekommer der dog en jævn efterspørgsel på grøntet.

Engros-priserne var i vinteren 2002/03 omkring 5,50-7,00 kr./kg.

Julen er udpræget højsæson.