Sitkalus – Kulden kan være med til at hjælpe sitkagranerne.
Den 1-2 mm lille grønne bladlus med de karakteristiske røde øjne har de senere år stået for afløvning af de ældre nåleårgange på sitkagraner. Men vinterkulden gør et godt indhug i bestanden.
Ovenfor ses det typiske skadebillede af sitkalus. De ældre nåleårgange visner og falder af.
Problemet med sitkalus er blevet værre i Danmark de seneste år. Dette skyldes at voksne sitkabladlus kan overleve milde vintre, og særligt milde vintre efterfulgt af et mildt forår. Når de voksne lus overlever er der en stor population når reproduktionen starter i det tidlige forår. Men med de frosttemperaturer vi har haft i år, er der gjort et godt indhug i bestanden, og derfor vil vi formentligt ikke se afløvninger forårsaget at sitkabladlus i 2023 – og det kan vi jo glæde os over, mens vi ellers kigger på vores varmeregninger.
Sitkabladlus er modsat hvad navnet antyder ikke begrænset til at leve på sitkagran, Den lever på de fleste picea arter og er særligt et problem på de nordvestamerikanske arter (sitka, blågran og hvidgran). Den er lige som jættebarkbillen formentligt oprindeligt tilknyttet til rødgran, som ikke afløves i nævneværdig grad i forhold til sitkagranen.
Klimaforandringerne kan give forøgede luseangreb.
Vi må forvente flere mildere vintre, hvilket vil komme til gavn for sitkabladlusen. Men inden man bliver helt pessimistisk, skal man huske at de naturlige prædatorer på bladlusene, formentligt også vil have gavn af mildere vintre og dermed måske kan bidrage til at holde bladlusebestanden nede.
Afløvningen forårsaget af sitkabladlus er meget sjældent fatale. Men angrebne har betydning for tilvæksten og medføre et tilvæksttab på mellem 10-30%, og så svækker det selvfølgelig også træets generelle sundhed så andre skadevoldere nemmere kan få fodfæste i træet. Luseangreb tåles dårligst af de ældre, måske opknebne træer, og gentagne afløvninger på hinanden efterfulgte år vil selvfølgelig også svække træernes sundhed markant.
Forebyggelse
Det er svært at forebygge, men generelt drejer det sig om at holde træerne sunde med god lystilgang til nålene. En jordbund med god stabil vandforsyning gennem sommeren giver sunde sitkagraner. Undgå fysiske skader på træerne i form af påkørsler og skrælleskader, da disse også er væsentlige stresfaktorer for træet.
Der er også genetiske forskelle på modstandsdygtighed mod sitkabladlus. Det vil sige at der er provenienser, som har vist sig mere modstandsdygtige over for sitkabladlus, her særligt FP.611 som desværre blev nedlagt i 2018. Dog er omkring halvdelen af de tilbageværende træer i FP.652 udvalgt i FP.611. Så i dag er det bedste bud på en luseresistens proveniens FP.652 – det er dog aldrig blevet efterprøvet.
