Ædelgranlus på nye nordmannsgranskud

Galmider kan være et stort problem i juletræerne, især når træerne er tætgroede. De foretrækker nemlig varme og læ. Nogle steder er de allerede i gang, mens de andre steder forventes at komme i gang nu her. Det kræver lup at se, om miderne er til stede i kulturen. Når man leder efter mider er det de varme sider med læ, der er de oplagte steder at lede efter dem. Galmider bekæmpes med svovl i en tågesprøjtning.

Et andet alvorligt skadedyr i juletræerne er ædelgranlus. De sidder oftest på de yderste skud og er nemmere at se end miderne. Det er dog også nødvendigt at bruge lup, for at se om de er døde eller levende. Hvis man maser dem mellem fingrene og der kommer blod, er det dog tegn på, at de er i live. De bekæmpes med et insekticid i en tågesprøjte.

En anden lusetype, der kan give problemer, er stammelus. De sidder typisk på topskuddet og er nemme at erkende, da de sidder i ”klaser”. Når de sidder så udsat, er de også meget nemme at ramme med tågesprøjten, hvor de skal have et insekticid.

En fælles behandling, hvor man blander svovl og insekticid er meget anvendt. Spørg skovfogeden til råds om sprøjtetidspunkt, midler og doseringer.

Se faktablad for uddybende information om skadedyr.

Har man endnu ikke sat fuglepinde på sine træer er det på høje tid. Fokuser især på de bede, der er ind mod skov eller levende hegn. Desuden kan man overveje at fokusere på de høje og værdifulde træer, alt efter temperament.


Et alternativ eller en kombination kan finde sted med skræmmedrager. De skal først sættes op, når træerne er sprunget ud og der er en reel risiko for at toppe eller sidegrenene brækker. Se vores video omkring skræmmedrager her.
Hvilken løsning, der virker bedst mod fugle, er meget forskelligt fra sted til sted.

VidenCenter Juletræer

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne