Skovejere skal holde øje med deres e-Boks i uge efter påske. I den uge vil Vurderingsstyrelsen, som hører under SKAT, informere om evt. ny kategoriseringaf din ejendom.

Skovejere under 15 hektar risikerer at ryge i kategorien ejerbolig. Dermed vil skattebetalingen stige markant.

Det hele handler om den såkaldte ’fremskudte omkategorisering’, som sker i dette forår. Det er en del af de nye ejendomsvurderinger. Det omfatter de ejendomme, som Vurderingsstyrelsen vurderer, skal skifte kategori.

Ejendomme, som umiddelbart ikke vurderes til at skulle skifte kategori, må afvente selve ejendomsvurderingen, som kommer i løbet af 2025.

Er der produktionspotentiale?

Der vil i afgørelsen blive lagt vægt på den faktiske anvendelse af ejendommen og om den har et ”produktionspotentiale”.

Det er således ikke afgørende om der er skovet træ eller høstet klippegrønt de senere år, men ejendommen må ikke have karakter af at være ren beboelse, hvis den skal kategoriseres som skovbrug.

SKAT har etableret en overgangsordning, der sikrer at skatteforholdene kan fastfryses frem til et senere salg af ejendommen.

SKAT’s ejendomskategorier

De fire ejendomskategorier, som er bestemmende for ejendomsskatten er:

I teorien kan der skiftes fra og til alle kategorier, og det kræver en konkret stillingtagen fra sag til sag at vurdere, om kategoriseringen er fair, og om det eventuelt kan svare sig at acceptere en ny kategorisering. Det kan blive dyrt, hvis du i dag er kategoriseret som land- eller skovbrug, og Vurderingsstyrelsen varsler med at kategorisere din ejendom som erhvervsejendom eller privatbolig.

Den endelige vurdering af ejendommen (bolig plus grund) foreligger først i 2025 og kan ligeledes påklages. Får du efter påske brev om at din ejendom skifter kategori kan du IKKE vente til 2025 med at påklage afgørelsen.

Ejendomme over 15 ha med indtægter eller potentiale for indtægter fra skovdrift bør ikke berøres af ændringer.

Forventet tidsplan og frister

Tidsforløbet er som følger:

Kontakt os hvis du har brug for hjælp

Alle, der har været ejer af en given ejendom siden marts 2021 vil blive berørt af en eventuel omkategorisering, men har uafhængigt af hinanden mulighed for at gøre brug af overgangsordningen.

Hvis du ikke hører fra Vurderingsstyrelsen, betyder det, at din ejendom ikke skifter kategori.

Skovdyrkerne kan hjælpe dig med partshøringen, påklage den endelige afgørelse eller hjælpe med at vurdere om du skal gøre brug af overgangsordningen.

Kontakt i første omgang din skovfoged/lokale skovdyrkerforening, hvis du har spørgsmål.

Hvis din sag kræver yderligere behandling, særlig granskning og/eller konkret udarbejdelse af klage eller vurdering af om overgangsordningen skal anvendes, vil du blive oplyst om vilkårene for dette.

Da svarfristerne er meget korte, og det forventes, at der samlet er op mod 15.000 ejendomme, der kan blive berørt af ændringer, er det nødvendigt at reagere med det samme, hvis du vil have hjælp til at påklage afgørelsen.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne