Skov og SKAT
Netop nu virker det som om SKAT har indledt en offensiv i forhold til de mindre skovejendomme. Man vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om driften i alle tilfælde kan karakteriseres som erhverv – eller om driften i visse tilfælde snarere har karakter af hobby-virksomhed
Kampen bølger frem og tilbage, og skattevæsenet henholdsvis vinder og taber sagerne. Her skal vi give en situationsrapport fra fronten samt nogle gode råd eller henstillinger til den fornuftige skovejer.
Generelle regler
Som udgangspunkt er skovbruget et erhverv på linie med landbrug og anden produktionsvirksomhed. Det betyder, at der som udgangspunkt er ret til ved beregningen af den skattepligtige indkomst at fradrage ’driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger’ (Statsskattelovens §6).
Denne enkle sætning giver imidlertid anledningtil megen fortolkning. Skattevæsenet kræver for at acceptere fradrag, at der er en kvalitativ forbindelse mellem den indkomst, som er skattepligtig, og de udgifter, der ønskes fradraget. Eller med andre ord: at de udgifter, der afholdes, er med til eller nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne.
Det bemærkes, at alle (!) indtægter fra skovdriften er skattepligtige. Uanset om der er tale om et erhvervsmæssigt eller et hobby-betonet skovbrug.
Normalt skattebehandling for erhvervsmæssigt skovbrug:
- Genplantningsomkostninger efter fældning: fuldt fradrag
- Kulturpleje og bevoksningspleje: fuldt fradrag
- Omkostninger til vedligeholdelse af veje, vandløb, hegn m.m.: fuldt fradrag
- Omkostninger til fældning m.m.: fuldt fradrag
- Omkostninger til køb af rådgivning m.m.: fuldt fradrag
- Omkostninger til driftsplanlægning og kort, incl. grønne driftsplaner: Afskrivning over 10 år
- Omkostninger til anlæg af nye veje: Afskrivning over 10 år
- Omkostninger til nyplantning på landbrugsjord: Kan afskrives over 5 år, hvis der pålægges fredskovspligt – udgifter på under 25.000 kr. Fratrækkes fuldt i anlægsåret. (Ligningslovens §8K). Hvis der ikke pålægges fredskovspligt, er der ingen fradrags- eller afskrivningsmulighed.
Erhverv contra hobby
I det mindre skov- og landbrug har man stadigt et problem med at forsvare driften som værende erhvervsmæssig. Konsekvensen af at blive dømt ude (dvs. karakteriseret som hobby) er ganske alvorlige.
I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jævnfør Statsskattelovens §4, mens der alene vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst, hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Hvis skovdriften giver overskud, er der naturligvis intet problem. Hvis man derimod trækkes med underskud år efter år, begynder problemerne.
Det vigtige er ikke, at virksomheden i og for sig giver overskud i de fleste år, men at den er indrettet og drives med det formål at give overskud på længere sigt. Det er oplagt, at en nytilplantet skov ikke kan give overskud i de første mange år. Men udgifterne skal være rimelige, og de skal afholdes med henblik på at opnå indtægter i fremtiden.
Gode råd
Der er tale om et skøn hos skattevæsenet, hvor man lægger vægt på en række forhold. Her skal man være opmærksom på, at SKAT har centraliseret og specialiseret kontorernes virksomhed, og man må i fremtiden forvente en skarpere behandling. Blandt de faktorer, som man lægger vægt på, er
- Om der er udsigt til, at skoven før eller siden vil give overskud, og at de nuværende underskud er forbigående
- Om der før købet (hvis der er tale om relativ nyindkøbt skov) har været lagt budgetter og er foretaget lønsomhedsvurderinger
- Om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, eller om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende virksomhed
- Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
- Om skatteyderen ikke i større omfang har anvendt visse af virksomhedens aktiver til privat brug
- Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
- Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
- Om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
- Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for erhvervet
- Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have en potentiel indtjeningsværdi
Ingen af disse kriterier er dog i sig selv afgørende, og der bliver foretaget en samlet vurdering. Men man bør sikre sig, at der kan svares positivt til de fleste af de nævnte spørgsmål.
Hvis en afgørelse går én imod, forlanger man normalt syn og skøn. Her vil den skovbrugskyndige syn- og skønsmand normalt lægge vægt på, at driften er professionel og lever op tid den faglige standard, som er normal i erhvervet. Samt at den sigter mod at at opnå et rimeligt driftsresultat.
Et yderligere godt råd er ikke at gå til grænsen, men at anvende en vis selvjustits og undlade at fratrække tvivlsomme udgifter.
Et særlig ømt punkt er jagten. Der er dom for, at en ejer ikke beskattes af værdien af egen jagt. Men det kan betyde, at det kan være problematisk at fradrage større udgifter til vildtpleje og andre jagtfremmende foranstaltninger. Samme betænkelighed behøver man ikke at have, hvis man lejer jagten ud.
Hvilke udgifter kan fradrages
I den situation, hvor driften er accepteret som erhverv, er det alligevel vigtigt, at man er rimelig med de udgifter, der medtages, og ikke forsøger at medtage udgifter, som kan karakteriseres som private og uden sammenhæng med driften og de fremtidige indtægtsmuligheder.
|
Ovenfor er nævnt udgifter til vildtpleje. Problematisk kan også være udgifter, som alene har til formål at gøre ejendommen mere attraktiv. Som altså udelukkende har karakter af kapitalpleje. Sådanne udgifter opfylder ikke Statsskattelovens kriterier for fradrag, men medtages (og accepteres) ofte alligevel. Der kan dog anes fremtidigt konfliktstof i visse af disse fradrag. (Tegning: GIL) |
 |
Eksempler
Her skal nævnes to nylige afgørelser
– En fra Landsskatteretten, som er positiv og
– En fra et lokalt skattecenter, som er negativ.
– Desuden omtale af aktuelle 3 sager om deltidslandbrug, der alle blev vundet.
Alle tre artikler findes nederst på denne side.
Den samlede konklusion er, at Højesterets afgørelse fra 1994, som er nævnt i en af de ovenstående sager, stadig står ved magt. Det vil sige, at der er fradrag for underskud, hvis driften er teknisk-fagligt i orden og den tilstræber overskud.
Men ejerne står sig ved at være rimelige og tænksomme, når de fordeler udgifterne mellem det erhvervsmæssige og det private. Især på det jagtmæssige område tilstræbes forsigtighed eller tilbageholdenhed. Ogdet er vigtigt, at der stræbes mod overskud, og at der i hvert fald tidvis kommer et overskud til beskatning.
Politisk efterskrift
Ovenstående var nogle kommentarer til myndighedernes og skovejernes anvendelse af den gældende lovgivning. Men der ligger store principielle spørgsmål og venter på en afklaring. Driftsbegrebet i skovbruget har undergået store ændringer. Hvor driften tidligere var en snæver vedproduktion, bør den nu i bæredygtighedens tidsalder indeholde betydelig flere aspekter.
Der skal ifølge Skovloven tages hensyn til publikum. Hvis ejer opstiller borde og bænke, bygger shelters, opsætter skiltning, laver kondistier m.v. -er udgifter til sådanne foranstaltninger da fradragsberettigede? Hvad med udgifter til rydninger af æstetiske eller udsigtsmæssige grunde? Det er jo ikke udgifter, der afholdes for at skabe indtægter! Vi foreslår alligevel, at man fradrager sådanne udgifter – hvis de har et rimeligt omfang i forhold til driften.
Tilsvarende gælder foranstaltninger, som laves af hensyn til natur og biodiversitet. Er de fradragsberettigede? I princippet vel heller ikke, men i praksis bør de absolut være det, og mange trækker da også sådanne udgifter fra. Det er jo udgifter, som skovejerne laver af hensyn til samfundets ønsker – og ikke bare af hensyn til egen indtjening. Men udgifter som udelukkende har karakter af kapitalpleje og ejendomsværdiopbygning, er ikke fradragsberettigede. Man forstår, at grænsen er uklar og ulden.
Der er en dom vedrørende en ejers etablering af et vandhul i skoven med tilskud. Her var afgørelsen, at udgifter svarende til tilskuddet var fradragsberettigede, men ikke ud over det. Det vil sige, at ejers egenbetaling måtte ske for beskattede midler.
Dansk Skovforening foreslår, at der gives et klart fradrag for samtlige de udgifter, der medgår til, at skovlovens krav/ønsker til driften af skovene kan opfyldes. Det er i stigende grad uforståeligt, hvis der bliver nægtet fradrag for de medgåede omkostninger til udmøntningen af krav/ønsker fra samfundets side til en bestemt drift i skovene. Men skattelovgivningen er ikke fulgt med udviklingen i kravene til skovene – tværtimod. Vi ser frem til en afklaring af disse forhold.
Imens må man bjærge sig så godt man kan. Som godnat-læsning kan anbefales Ligningsvejledningen Erhverv.
19.4.2008
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske skovdyrkerforeninger
- Related News:
SKAT i ubehagelig offensiv-18.10.2013 11:40- Fradrag afvist-19.04.2008 00:00
- Deltidslandmænd vinder over SKAT-19.04.2008 00:00
- Fradrag godkendt-03.04.2008 00:00
