Som bekendt har Konkurrencestyrelsen forsøgt at få de toneangivende parter i dansk skovbrug (blandt andet Skovdyrkerforeningerne) dømt for kartelvirksomhed – på basis af den informationsudveksling, der fandt sted i Dansk Skovforenings Handelsudvalg, og som blev kommunikeret ud til skovejerne blandt andet via møder og Dansk Skovforenings hjemmeside.

I den forbindelse blev en række kontorer ransaget om morgenen den 30. januar 2007 – således Skovforeningens, HedeDanmarks og Skovdyrkernes kontorer samt flere private bopæle for Handelsudvalgets medlemmer.

Ingen ulovligheder

På basis af ransagningerne bad man det såkaldte bagmandspoliti (SØK) rejse sag mod Handelsudvalgets medlemmer. SØK undersøgte sagen meget nøje i løbet af et år – og konkluderede til Konkurrencestyrelsens store utilfredshed, at der ikke var grundlag for at rejse en sag.

Konkurrencestyrelsen ville imidlertidikke henlægge sagen, hvad der ellers havde været naturligt i situationen. Man sendte den i stedet til Konkurrencerådet – det politiske organ, der har ansvar for Konkurrencelovgivningens overholdelse – i håb om i det mindste atgive sagens parteren administrativreprimande.

Konkurrencerådets behandling – og et tilsagn

Konkurrencerådet behandlede sagen den 25. november.

Som optakt til Konkurrencerådets behandling af sagen havde Konkurrencestyrelsen været rundt til sagens parter meden aftale vedrørende den fremtidige informationsudveksling i erhvervet. Ifølge den giver Skovforeningen, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningerne og DSHwood (Dansk Skoves Handelskontor)ettilsagnom at overholde visse spilleregler i fremtiden.

Tilsagnet indebærer at Skovforeningen og Handelsudvalget ikke kan oplyse om markedsudviklingen i Danmark og udlandet i nær samme grad som tidligere – dels i forhold til hinanden, dels i forhold til de forskellige organisationers medlemmer. Deltagerne har forpligtet sig til:

Desuden har Skov- og Naturstyrelsen forpligtet sig til fremover at afstå fra at indsende prisoplysninger til Dansk Skovforenings prisstatistik.

Ro, men ringere information og ringere konkurrence

Dansk Skovforeningskriver på sin hjemmeside:

‘Alt dette var krav fra Konkurrencestyrelsen. Styrelsen ville ikke forlænge en aftale fra 2002 om, hvordan Handelsudvalget kunne informere om træmarkedet for at skabe gennemsigtighed for skovbrugets mange små udbydere af træ overfor de få store opkøbere af træ på industrisiden.

Konsekvenser af sagen: Ro på området, men ringere konkurrence.

Skovbruget har afgivet tilsagnet for at få ro på sagen og for ikke at risikere at skulle bruge endnu flere timer og penge på en uproduktiv uenighed med Konkurrencestyrelsen.

Men Skovforeningen beklager, at særligt de små skovejere ikke længere vil kunne opnå den nødvendige markedsinformation for at skabe en velfungerende konkurrence og en fair prisdannelse på træmarkedet.

Vi vil nu analysere om der er muligheder for at afhjælpe denne uheldige situation for Danmarks skovejere og for den frie konkurrence generelt. Vores forslag til fremtidige aktiviteter vil vi drøfte med Konkurrencestyrelsen så vi undgår en gentagelse af de seneste 3 års forløb.

Paradoksalt nok: Konkurrencestyrelsen ser sagen som et fremskridt

Konkurrencestyrelsen har i sagens anledning udsendt en pressemeddelelsemed overskriften ‘ Bedre konkurrence på markedet for råtræ’. Overskriften er forkert:

Med aftalen vil gennemsigtigheden i træmarkedet blive ringere end før denne sag begyndte (januar 2007), og ubalancen vil blive større mellem de mange små udbydere af træ uden chance for at gennemskue markedet overfor de få store opkøbere af træ på industrisiden.

Dokumentation for at god konkurrence på træmarkedet forudsætter større åbenhed og information.

Vigtigheden af gennemsigtighed på træmarkedet er dokumenteret i rapportenSupply chain analyse af den danske nåletræssektorfra Copenhagen Business School (professor Herbert Kotzab og professor Troels Troelsen, 2007).

Rapporten konkluderer (1) at effektivitet i træforsyningskæden forudsætter større åbenhed og information om priser og handelsbetingelser og (2) at markedsforholdene fastholder en ikke-optimal dansk træforsyningskæde med for lav indtjening. Konkurrenceloven hæmmer skovejernes muligheder for skabe gennemsigtighed, og det skader specielt de små udbydere af træ, nemlig skovejerne.’

Vi er helt enige.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne