Skovbrugsindtryk fra Krkonose
Rejseberetning fra skovfoged Ulrik Kragh Hansen, som tilbragte sin sommerferie i skovene i det nordlige Tjekkiet
I bjergskovbruget i Mellemeuropa søger man væk fra de udbredte monokulturer af især rødgran og tilbage til de traditionelle uensaldrende blandingsbevoksninger med både løv og nål.
Sommerferien gik til Harrachov i det nordlige Tjekkiet tæt på grænsen til Polen og ikke langt fra grænsen til Tyskland. Fra min studietid husker jeg kun Sudeterne som hjemsted for de lidt bedre provenienser af europæisk lærk – både med hensyn til vækstkraft og resistens mod lærkekræft.
Området er nok bedst kendt som den sorte trekant, hvor skovdød hærgede op gennem 1970’erne og 1980’erne. Hele bjergsider med rødgran døde som følge af sur regn (med svovl) forårsaget af massiv afbrænding af brunkul i de nærliggende industriområder i Tjekkiet, Polen og Østtyskland.
De oprindelige skovbevoksninger i Krkonose bestod af bøg, almindelig ædelgran og rødgran i forskellige blandinger. Midt på bjergene var artssammensætningen 20-30 % bøg, 20-30 % almindelig ædelgran og 40-60 % rødgran. Ved lavere højde var bøg mere dominerende og højere oppe ad bjergene blev det til ren rødgran. Bevoksningsstrukturen var irregulær med blanding af både træarter og aldre.
Op gennem middelalderen blev de oprindelige skove fældet i forbindelse med minedrift og glasproduktion. F.eks regner man med, at der i dag kun er 1 % tilbage af de oprindelige bøgeskove i Krkonose.
Den første periode med genplantning
For ca. 300 år siden begyndte man at genplante de ryddede og overudnyttede skove. Metoden var, som vi kender den fra Danmark, monokulturer af rødgran, som er nem at etablere og som producerer et eftertragtet slutprodukt. På trods af massive nonneangreb i 1930’erne, voldsomme typografangreb i slutningen af 1940’erne og skovdød op gennem 1970’erne og 1980’erne forblev gentilplantning med rødgran i monokulturer den foretrukne driftsform indtil Fløjlsrevolutionen i 1989.
I dag er skovbilledet stadig overvejende monokulturer af rødgran i alderen fra 20 år og ældre. Der er dog ikke plantet ren rødgran de seneste år. Rødgranen er af en fantastisk kvalitet set med danske øjne. Ret, fintvistet, med regelmæssig vækst og en god nålefylde. Der var dog en del rodfordærver i de ældste bevoksninger, hvor der også blev saneringhugget døde billetræer.
Så selv om de ældre rødgranbevoksninger umiddelbart så godt ud, var der stadig ustabilitet at spore på trods af at luftforureningen er aftaget væsentligt siden 1990’erne. Jordbundsforsuringen ophæves jo ikke, selv om den væsentlige årsag ophører. De yngre bevoksninger er blevet tyndet helt traditionelt, som var sigtet en ensartet bevoksning til renafdrift. Al skovning er udført manuelt med motorsav. I nogle bevoksninger er bevaret enkelte gamle overstandere af europæisk lærk, men lærken er ikke en stor træart arealmæssigt.
En ny periode med mere naturnær drift
For at opfylde områdets status som nationalpark og sikre en bæredygtig udvikling af skovene i Krkonose ønskes nu en ændring af arts- og bevoksningsstrukturen. Skovudviklingen skal ske i retning af de oprindelige skove med bøg, almindelig ædelgran og rødgran i et plughugst-lignede system baseret på selvforyngelse. Denne naturnære driftsform praktiseres med succes i andre bjergegne. F.eks. i Jurabjergene, dele af Alperne, Schwarzwald og Karpaterne og kan således ikke direkte overføres til danske forhold.
Den nye træartsfordeling sikres ved at indplante bøg og almindelig ædelgran. Rødgran forynges ved selvsåning. Vildtbestanden er høj så bøg og specielt almindelig ædelgran skal beskyttes for at komme igennem. Almindelig ædelgran er enkelttræbeskyttet med vildthegn eller topskudsbeskyttet ved sprøjtning med vildtafværgningsmiddel. Ligeledes laves små hegn på 400-500 kvm, hvor bøg og almindelig ædelgran er indplantet.
Træartsfordelingen i Krkonose er ikke unik for Tjekkiet. Rødgran er den store træart med 51 %, bøg dækker 8 %, mens almindelig ædelgran kun udgør 1 % af det samlede skovareal. For fuldstændighedens skyld udgør skovfyr 17 %, lærk 4 %, eg 7 %, birk 3 % og andre løvtræarter 9 % på landsplan.
NB: I det kommende nummer af bladet Skovdyrkeren er der en længere reportage fra ProSilva Europas årsmøde, der også foregik i skovene i Tjekkiet
