Skovdyrkerne Østjylland stemte ja til fusion med Skovdyrkerne Midtjylland
På den ekstraordinære generalforsamling blev det vedtaget, at medlemmerne ønsker en sammenlægning af de to foreninger.
En lille gruppe medlemmer deltog i generalforsamlingen, hvor eneste punkt på dagsordenen var vedtagelse af bestyrelsens forslag om en sammenlægning.
De fremmødte stemte alle for forslaget, og foreningen har dermed gjort deres til, at sammenlægning bliver en realitet.
Torsdag d. 4. juni afholder Skovdyrkerne Midtjylland deres ekstraordinære generalforsamling, hvor det skal afgøres hvorvidt foreningerne skal lægges sammen.
By: Kristian Løkke Kristensen