Skovdyrkning classic
Alle skovdyrkernes skovfolk fik på årets personaleseminar en kraftig dosis skovdyrkningsviden. Det foregik på det sydsvenske gods Trolleholm, hvor den danske skovrider Esben Møller Madsen har arbejdet i omkring 30 år.
Det lød på reaktionerne, som om budskabet blev hilst velkommen. Som om det var vand til tørstige sjæle.
Og budskabet var egentlig simpelt: Vi skal holde fast på skovdyrkningen som en stærk faglig disciplin. Vi skal holde fast på den produktionsmålsætning, der sikrer, at skovens værdier stadig øges, så vi ikke bare høster af forgængernes arbejde, men også sikrer, at vore efterkommere kan hente det, samfundet skal bruge, ude i skovene. Det var skovdrift som erhverv.
Vi hørte derimod ikke meget om urørt skov, om hjemmehørende træarter, om biodiversitet, om dødt ved, om naturlig hydrologi og om oplevelser for publikum. Det var skovdyrkning classic.
Men vi så nogle fantastisk smukke skovbilleder, som i publikums øjne nemt kan konkurrere med de forpjuskede skovbilleder, som tidens moderigtige debattører vil have os til at frembringe. Og der var økonomi – både til skovejeren og til samfundet.
Tænksomhed og dristighed
Der var nysgerrighed, tænksomhed og analyse – mange analyser. Og der var også en villighed til at blive klogere og ændre politik. Som når man efter i 25 år at have afvist grandis som en potentielt vigtig træart nu planter flere arealer til med denne træart.
Der var stædighed i bestræbelserne på at frembringe og lykkes med små, billige dækrodsplanter på trods af tilbageslag og problemer.
Der var dristighed til at gå egne veje – som f.eks. i hugstpolitikken i nåletræet, hvor man startede med et antal hugster fra toppen for at egalisere bevoksningerne, og undgå for kraftige knaster og for voldsom diameterudvikling.
Og der var vilje til at se rigtig langt, som når man sår eg på landbrugsjord med henblik på et økonomisk udbytte for de kommende generationer (det burde SKAT se og tage ved lære af).
Men man klagede sig meget over den stadigt mindre kapacitet til praksisrelevant forskning på vore højere læreanstalter. Det er som om vi må klare os selv, og er henvist til at udvikle dyrkningsmetoderne alene ved egen kraft. Og det gør man så.
Som en skovdyrkerforening
Skovbrugsvirksomheden ligger i Skåneskogens Utvecklings Aktiebolag – en non profit virksomhed, som ejes af 3 af de 8 ejere, som man arbejder for.
Det fungere i praksis som en slags skovdyrkerforening for skånske godsejere, hvor man arbejder 100% på ejernes betingelser, og hvor der er fuld gennemsigtighed vedrørende økonomien.
