Skovene i mandtal 2 – Produktionen: tilvækst og hugst
Den nye skovtælling viser for det første, at man ikke skal stole på statistiske opgørelser. For det andet viser den, at tilvæksten – og dermed hugstmulighederne – i de danske skove er betydelig større end tidligere antaget.
Man har ved denne skovtælling for første gang målt den reelle tilvækst i skovene. Ved tidligere tællinger gik man ud fra en række skovejeres svar på udsendte spørgeskemaer.
I den tidligere skovtælling ansatte man hugsten i skovene til 2,4 mio. m3/år. Den nye tælling viser en hugst på 4,3 mio. m3/år. En meget stor forskel!
En del af forskellen skyldes, at man tidligere kun målte den solgte vedmasse, mens man nu medtager topender og døde træer, der efterlades på skovbunden.
Hvis dette fraregnes, kommer man i den nyeste tælling på 3,9 mio. m3/år. Hvilket stadig antyder, at man i den gamle tælling måske undervurderede hugsten med op mod 40%.
Hugsten i forhold til tilvæksten
Ud over det, som fjernes som hugst eller som rådner op i skovbunden, øges den stående, levende træmasse i skovene år for år. Det er den samme tendens, som ses overalt i Europas skove.
Den gennemsnitlige tilvækst i de danske skove er 6,7 mio. m3/år. Når herfra trækkes hugsten samt det træ, der får lov at rådne op i skovbunden, viser det sig, at den stående vedmasse i skovene stiger med 2,4 mio. m3/år.
Vi kunne altså hugge 50% mere, end vi gør, uden at tære på trækapitalen i skovene.
Stadig mere energitræ
I takt med, at savværker er lukket, og at efterspørgselen efter energitræ er steget, er andelen af den samlede hugst, som aflægges som energitræ stille og roligt krøbet opad.
42% af vor samlede hugst er nu flis, yderligere 7% er rundtræ til energiformål og 16% går til brænde. Alt i alt 65% til energi. Måske mere end nogensinde.
Umiddelbart kunne det måske give anledning til bekymring hos skovejerne, idet vi helst ser skovenes træ indgå i kvalitetsproduktioner, hvor betalingsevnen må formodes at være størst.
Men vi må bare indrømme, at flismarkedet har været en Guds gave til skovene. Det har lagt en bund under priserne, og det har gjort mange tyndinger rentable, som tidligere varunderskudsgivende. Det betyder, at vi kan passe skovene bedre – bl.a.med rettidige tyndinger.
Og de gode sorteringer (”mørbraden”) kan stadig sælges til gode priser – endel til eksport.
- Related News:
Skovene i mandtal 1 – Arealet-14.10.2013 16:44
