De meget fugtige forhold kan medføre, at selv stabile bøgetræer vælter i den kraftige vind.

Gorm bevægede sig tværs over landet

Gorm var en hurtig, men særdeles kraftig storm. Den jyske vestkyst, Djursland, Samsø og Sjællands Odde var de områder med den hårdeste middelvind og her blev de højeste vindstød også målt. Derudover var Midtjylland også ramt af meget hårde vindstød. De højeste vindhastigheder blev målt på Sjællands Odde med middelvind på knap 36 m/s og vindstød helt op mod 46 m/s.

Meldinger fra de lokale foreninger

Mange medlemmer har kontaktet deres skovfoged i dag, og de skovfogeder som har kunnet finde tid ved siden af juletræerne, har været ude og se på medlemmernes skove. Meldingen er indtil videre at stormen har været relativt nådig. Der meldes om væltede enkelttræer i hele landet. Skovdyrkerne Midt, Syd og Øst melder om væltede træer i enkelte af de udsatte og ustabile kanter fra 2013 stormene, men kun i meget begrænset omfang. Lidt hårdere ramt er Vestjylland, hvor især de eksponerede rande og bevoksninger med spredt fald fra 2013 stormene er ramt, men skaderne vurderes ikke at være voldsomme.

Ofte lidt mere end man regner med

Konklusionen på nuværende tidspunkt er altså, at der er væltet træer mange steder, men at skaderne ikke er voldsomme eller omfattende. Den faste tommelfingerregel for skadesopgørelse af denne type stormfald er dog, ’at der altid er mere, end man regner med’ og de kommende dage får vi helt sikkert flere indmeldinger om stormfald. Heldigvis rammer stormfaldet et fornuftigt træmarked og som den lokale og afgrænsede begivenhed det er, vil det ikke påvirke træmarkedet.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne