Den europæiske – især den nordiske – skov har fået sin historie. Den kendte svenske forfatterinde Kerstin Ekmanhar skrevet et stort værk, ’Herrarna i Skogen’, som er en slags skovens mytologi og historie. Kerstin Ekman er i Danmark især er kendt for trilogien Ulveskindet, men har skrevet 30 bøger siden 1959.

De fleste jordbundne skovfolk vil måske finde hendes store værk ’vidtløftigt’. Tankebanerne spænder vidt, og der er ingen direkte rød tråd gennem værket. Hun følger skovens mænd (herrer) i haserne, for det er stort set kun mænd, der har arbejdet i og skrevet om skovene gennem tiden. Vi bliver ført gennem klassisk mytologi, kultur- og litteraturhistorie, gennem industrialisering, skovdrift, elgjagt, fauna og flora. Hun diskuterer, docerer, debatterer og undersøger vort foranderlige forhold til skovens træer, dyr og trolde.

Ekman har vandret i skoven siden barnsben (hun er nu 75), tilsyneladende ofte med en flora i hånden. Hun citerer flittigt svenskenaturforskere som Elias Fries, Linné og Sten Selander. Hun argumenterer for rimeligere forhold for de svenske ulve, hvoraf der kun er mellem 109 og 117 tilbage.

Hun kan skrive: ‘Hver gang jeg ser en fugl ensom under himlen, følger jeg den med øjnene. Den siger mig, at der stadig i vort menneske-beherskede verden findes en vrimmel af skabninger, som vi ikke kan kontrollere. Det er en fremmed og oftest usynlig verden. Den burde have lovtil at være til’.

Ved siden af det har hun pløjet sig igennem litteraturen om skoven. Hun eroprørt over den svenskeskovindustri og de store bolag, som efter hendes opfattelse rydder de sidste oprindelige skove, som Sverige har. Og over den viden og de muligheder, som dermed går tabt.

Hun stiller imidlertid ikke rigtig et klart alternativ op. Der er dog ingen tvivl om, at hun foretrækker den lille selvaktive skovejer, der tager skovens produkter ud på skånsom vis. Hun eren romantiker og en nostalgiker i dagens kontante verden.

Nogen vil sige en drømmer. Men sympatisk, fordi engagementet bygger på en stor indsigt og den deraf følgende fascination. Hun er imod den ensidige og kortsigtede nytte-tænkning i skovbruget, og hun ser først og fremmest skoven somnatur, hvor skønheden og biodiversiteten er langt det vigtigste.

I denne diskussion må skovfolkene blive dygtigere, hvis de med vægt skal kunne argumentere modsat.

Som dansker skal man dogvære opmærksom på den store forskel mellem de svenske og de danske skove. Sverige har indtil for nylig i stort omfang været dækket af skov, som har sået sig selv i generation efter generation siden istiden. Det har været et naturligt system bestående af naturlige, hjemmehørende arter af flora og fauna. I Danmark er langt de fleste skove plantede – efter den store skovrydning, som bragte skovarealet helt ned omkring 2-3%.

Interessant er det under alle omstændigheder at følge hende på denne lystvandring ad snoede skovstier gennem mere end 1000 år.

Hun skriver selv på bogens bagside som en introduktion:
’En gang var verden skov. Fra Atlanten til Karpaterne bredte den sig, kun gennemtrængt af store, lakserige floder. På vævestole i Bryssel og Arras vævedes for flere hundrede år siden mindet om disse grænseløse skove. Med sin grønne farve dækkede gobelinerne stenborgenes vægge, da verden var blevet koldere. Nu er den allerstørste del af vore skove produktivt jordbrug. Aldrig har de været så givende, økonomisk set.

‘Herrerne i Skogen’ er en beretning i 7 essays om, hvorledes vi til sidst lærte at håndtere det svært gennemtrængelige og det farlige. Det, som ikke har nogen målbar værdi, lever nu i små fragmenter af naturskov og i endnu mindre stykker af urskov. Det er et vanskeligt liv, men endnu hører man sangdroslen og spættens dybe bas, som den unge Linné skrev. Der kan man være heldig at finde den skrøbelige koralpigsvamp, som en dreng i Småland opdagede. Han blev den store botaniker Elias Fries, og blandt røvere og bjørnejægere og munke på flugt er han en af herrerne i min bog.’


Koralpigsvamp

Kerstin Ekman: Herrarna i Skogen. 558 sider. Bonniers forlag 2007.Kan købes på nettet for 185 SEK hos Åbner eksternt link i et nyt vinduewww.bokus.com . I betragtning af det ganske avancerede svensk, som hun anvender, ville en oversættelse til dansk være velkommen, men man kan tvivle på, om et dansk forlag vil binde an med opgaven, når man tænker over, hvor få skov-interesserede, der findes i DK.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert