Skovning og fuglereder
Det er vel lige nu den herligste tid på året her i Norden. Naturen har fuldt drøn på – og en del af denne eksplosion af liv er det fantastiske fugleliv. Men de fleste fugle bor i vores træer. Og dem skal vi ofte bruge til andre formål. Hvordan løser vi dette dilemma, og hvordan er reglerne?
I jagtlovens §6a, stykke 2 står der: Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Og i §7, stykke 2: Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.
I artsfredningsbekendtgørelsens §6 findes yderligere regler: Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. juli. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31 august. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må slet ikke fældes. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-31. august. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april-31. august.
Hvordan driver vi skovbrug i fuglenes yngletid?
Der findes i de danske skove i gennemsnit 10 reder pr. hektar.Nogle steder helt op til 30 reder.
Er det i det hele taget muligt at drive skovbrug i forårs- og sommerperioden? Det mener vi.
Skal vi parkere alle skovningsmaskiner og fældebunkelæggere i den periode, hvis vi vil respektere loven? Det mener vi ikke.
Artsfredningsbekendtgørelsens ret præcise og specifikke begrænsninger skal naturligvis overholdes, Vi taler her om enkelte konkrete fuglearter og om hule træer og træer med spættehuller. Disse lokaliteter bør være markeret på de kort, vi sender til vore entreprenører, således at de undgås.
Men den generelle fuglebeskyttelse, som er omtalt i Jagtloven, mener vi ikke er til hinder for almindelige skovningsaktiviteter – heller ikke i fuglenes yngletid. Mange reder ødelægges naturligvis ved vore skovningsaktiviteter. Men for det første er det ikke forsætligt – vi fælder ikke træerne for at ødelægge rederne. Og for det andet har de almindelige skovningsaktiviteter normalt ikke skadelig virkning for arterne eller bestandene, selv om den naturligvis er skadelig for den enkelte fugl.
De fleste fugle finder et andet træ at bygge rede og lægge æg i. Det er derfor, vi kan konstatere, at i al den løsagtige snak om biodiversitetens forfærdelige situation i skovene, er det et faktum, at bestanden af skovlevende fugle generelt er på vej op.
Så derfor: tag generelle hensyn, hvor du kan, og hvor du er bekendt med, at der er en rede, og respektér de specifikke forbud i Artsfredningsbekendt-gørelsen. Men fortsæt i øvrigt med skovningerne som hidtil.
Tilføjelse den 15.8.2016:
Efter at ovenstående er skrevet, er Styrelsen kommet ud med et notat, som redegør for Styrelsens tolkning af de gældende regler om beskyttelse af reder og redetræer.
Desværre giver Styrelsens notat ikke nogen klarhed – tværtimod – og det efterlader skovejeren i yderligere usikkerhed med hensyn til, hvornår han overholder lovgivningen, og hvornår han overtræder den.
Styrelsen vurderer, at der er tale om en forsætlig ødelæggelse, hvis en skovejer indser muligheden eller sandsynligheden for, at en bevoksning indeholder reder, men ikke tager skridt til at undersøge bevoksningen for reder forud for skovning. Betyder dette, at alle bevoksninger efter Styrelsens mening skal gennemgås før en eventuel skovning? Og kan skovning efter Styrelsens mening ikke gennemføres, hvis der er fuglereder i en bevoksning?
Styrelsen skriver videre, ar almindelig skovdrift som udgangspunkt ikke vil udgøre en overtrædelse af reglerne … forudsæt at driften tilrettelægges med fornøden omhu, herunder behørig, proportional hensyntagen til fuglene. Dette indebærer, at der bør tages højde for årstiden, … således at større mere gennemgribende skovning tilrettelægges udenfor ynglesæsonen. Betyder dette, at ingen større skovninger efter Styrelsens mening kan foregå i fuglenes ynglesæson?
Skovdyrkerne hører gerne, hvis der er nogen, der mener sig i stand til at forklare en almindelig skovejer, hvad ovenstående betyder i praksis. Vi kan ikke.
Indtil vi eventuelt bliver oplyst på et højere niveau, henviser vi til de generelle råd ovenfor.
Herunder link til Styrelsens notat.
