Skovrejsning – Det er ikke vanskeligt at bygge en ny skov
At planlægge en ny skov er en herlig og livsbekræftende opgave – med langtrækkende konsekvenser. Mulighederne er mangfoldige, men inden man vælger på hylderne mellem standardløsninger og innovative skovprojekter, er der nogle naturgivne og menneskeskabte forhold, man skal tage i betragtning
Vær forsigtig med reolpløjningen, da det kan ødelægge et areals dræning
Vigtigst er fire forhold:
- Skove er skrøbelige overfor vind – især i nord- og vestDanmark.
- Arealets afvandingsforhold kræver grundige overvejelser og undersøgelser.
- Ukrudt skal man ikke gå i panik over, men græs skal der aldrig være.
- Man skal tage sin vildtbestand meget alvorligt.
Vind
Vind optræder som generel blæst gennem hele vækstsæsonen, og som regulære storme. I blæsende egne nedsætter vinden træernes tilvækst og trivsel. Vind henover blade og nåle forøger fordampningen, og så tørster træet. Vinden er hårdest ved løvtræerne i vækstsæsonen, de stedsegrønne er udsatte stort set hele året.
Nogle træarter har tykke vokslag eller tyk bladhud, der modvirker den løbende fordampning – de er oftest lidt blå-grå i løvfarven. Andre arter trives kun i det gode skovklima med læ og halvskygge – de er oftest rent grønne i løvfarven.
Storm er et helt andet fænomen. Storm vælter træer, hvis rødderne ikke er kraftige og dybe nok. Træarter, der vokser meget hurtigt i ungdommen, har ofte en lille rod i forhold til træets overjordiske del. Det er særligt udtalt på agerjord, hvor ungdomsvæksten ofte er meget stor.
Træarternes rodudvikling varierer. Næsten alle træarter udvikler dårlige rødder på vintervåd jord.
Arealets afvanding
Det er vanskeligt, når man ser den velpassede agermark, at forestille sig eventuelle fremtidige vandproblemer i den nyetablerede skov. Forskellen skyldes især, at man i landbrugsdrift pløjer (og lufter) jorden hvert år. Det er vandforholdene i sommervækstsæsonen, der er vigtigt. Skovbrugeren pløjer jo ikke, og træerne skal trives hele året, også i den nedbørsrige vinter.
Så det er klogt at forsøge at forudse problemerne. Er jorden kunstigt drænet vil træerne ret hurtigt tilstoppe drænrørene. På gamle kort kan man ofte se, hvor vandet løb i gamle dage. Det kan være rigtig fornuftigt at genetablere de gamle ”vandveje” som åbne grøfter.
Reolpløjning frarådes generelt, det er den hurtigste måde at ødelægge et areals dræning på.
Ukrudt i plantningerne
Ukrudt kan have flere effekter. I de allerførste sæsoner kan ukrudt overvokse kulturplanterne. Særligt nåletræsplanter er sårbare. Det kan være nødvendigt til at gribe ind mekanisk/kemisk med ret kort varsel. Det hjælper betydeligt på de tidlige ukrudtsproblemer, hvis man har gjort marken ordentlig rent inden plantning. Senere indfinder sig ret højt ukrudt blandt de unge træer.
Her kan man med fordel se lidt nærmere på kulturen, inden man igangsætter en større indsats. Løvtræet er ret ”stiv i strået” og tåler faktisk at stå i ret højt ukrudt, uden at blive væltet når ukrudtet visner ned. Nåletræet er blødere, så her skal man sikre sig at ukrudtet ikke kan vælte ned over planterne og dække dem. Det kan gøres ved at man i slutningen af sæsonen slår ukrudtet. Det kan være lidt udfordrende, hvis man ikke kan se planterækkerne, så indgrebet skal helst ske inden da.
Det absolut værste ukrudt, vi kan have i vore skovkulturer, er græs. Græsset danner rodfilt, som tager al nedbøren inden den når trærødderne. Græs giver ly for mus, som gnaver barken af træerne, og græs isolerer så forårsfrosten kan skade planterne langt henne på foråret. Græsset bekæmpes IKKE ved slåning, det forøger både græsmængden og græssets vækstsæson – selvom det ser pænt og ordentligt ud.
Græs bekæmpes bedst ved sprøjtning, enten afskærmet i vækstsæsonen, eller med et af de få effektive græsbladmidler der kan udbringes henover træerne i juni måned.
Vildtbestand
De senere år har hjortevildtbestanden udviklet sig eksplosivt i de fleste egne af Danmark. Det er der mange mennesker, der umiddelbart synes er dejligt, men hjortevildtbestanden kan også udvikle sig til en trussel mod skoven, dens stabilitet og dens foryngelse. Det er især kronvildtet, der byder på virkeligt store udfordringer, både på kort og på lang sigt. Kronvildt kan, når de skræller træernes bark, ødelægge selv 35-årige træer. Træerne går sjældent helt ud, men de knækker ofte i blæsevejr, fordi skrællestedet er tørt/råddent. Når først der går hul på skoven, skrider den skovødelæggende effekt frem fra vest til skovens østskel er nået.
Er der kronvildt i regionen, skal man etablere et vildthegn der kan stå meget længe (optil 30 år). En ordentlig hegnstråd, ikke den billigste, kan sagtens holde perioden, problemet er pælene. Brug kun de bedste pæle Trykimprægnerede (og over 13 cm tykke), egekernepæle, eller robiniakernepæle.
Det bedste værn mod kronvildtet er aktivitet, færdsel og uro.
Videncenter Landskab Maj 2014 / HCG
By: HCG
