1. For svagt fokuspå produktionsaspektet i skovene

Problemstilling: Alle er enige om, at bæredygtighed indebærer en samklang og gensidig hensyntagen mellem den økonomiske produktion, biodiversiteten og den sociale anvendelse.

Tidligere tog skovpolitikken hovedsagelig sit udgangspunkt i produktionen, men med den seneste udvikling synes man at være gået i den modsatte grøft, hvor samtlige virkemidler fokuserer på biodiversitet og den sociale anvendelse, mens alle virkemidler til understøttelse af den fysiske og økonomiske produktion er fjernet.

Det er ikke hensigtsmæssigt rent samfundsøkonomisk – men heller ikke, hvis man ønsker mere natur i skovene, idet skovejernes muligheder for at bevare eller skabe natur hænger sammen med skovens økonomi.

Virkemidler: Ligestilling af de 3 hensyn i Miljøministeriets politik.

2. Skattesystemet modvirkerøkonomisk bæredygtighedi skovbruget

Problemstilling: Formodentlig ud fra fordelingspolitiske motiver og en antagelse af, at skovejerne er blandt de, der har de bredeste skuldre, accepterer man skatteformer og et beskatningsniveau, der bl.a. er med til enten at forgælde skovene eller at udhule skovene for vedmasse, og som derfor er stærkt uhensigtsmæssige i forhold til bæredygtig skovdrift.

Virkemidler: Ændring / fjernelse af de skadelige beskatningsformer, især generationsskifteafgifterne og ejendomsavancebeskatning. Man kunne etablere en ’skovkonto’-ordning som i Sverige, hvorved skovejerne får mulighed for at udjævne toppe i indtægterne over en årrække.

3. Manglende integreringaf skovbruget i Landdistriktspolitikken

Problemstilling: Formodentlig på grund af skovbrugets placering i Miljøministeriet, mens landdistriktsprogrammet fastlægges i og administreres af Fødevareministeriet, synes skovene stedmoderligt behandlet i programmet til dato, hvorved en række muligheder for styrkelse af skovbruget er forspildt.

Virkemidler: Der må sikres fokus på skovene som et selvstændigt område, hvor EU’s muligheder udnyttes fuldt ud, når landdistriktsprogrammet skal fastlægges for tiden efter 2013.

4. Flis-afsætningenhæmmes af restriktioner eller unfair konkurrence

Problemstilling: Ud over at være vigtig i samfundets klimabestræbelser – som en vedvarende, CO2-neutral energikilde, der fortrænger fossile brændsler, er flis et uhyre økonomisk betydningsfuldt produkt for skovejerne.

Men den gavnlige produktion af flis hæmmes dels af, at en række varmeværker ikke har frit brændselsvalg, men er påtvunget naturgassen fra Nordsøen samt i fremtiden af en unfair konkurrence fra piledyrkning på landbrugsarealerne, der støttes økonomisk under Grøn Vækst-programmet.

Virkemidler: De mindre varmeværker, der p.t. er påtvunget dyr naturgas, bør gives frit brændselsvalg. Desuden bør flisproduktionen i skovene ligestilles økonomisk med landbrugets pileproduktion.

5. Forskning og udvikling er nedprioriteret

Problemstilling: Der er gennem en årrække foregået en udsultning af skovbrugsforskningen på Life. Intet erhverv kan klare sig uden forskning, men især i en langsigtet produktion som skovbrug vil manglende forskning vise sig skadeligt.

Praktikerne må således undvære tilstrækkelig viden om, hvordan de skal reagere på klimaforandringer og globaliseringens virkninger i form af inversive arter samt nye skadevoldere.

I samme forbindelse skal nævnes, at Miljøministeriet for nylig har fjernet puljerne til produktudvikling i skovbruget og træindustrien generelt, samt til forskning i mere naturvenlige driftsformer i den økonomisk vigtige juletræproduktion.

Virkemidler: Genskabelse af de i forvejen ikke store bevillinger til forskning indenfor sektoren. Desuden øget fokus på skovbrugets uddannelser, som er svækket i faretruende grad.

6. Manglende fagkundskab til rådighed forde mindre private skovejere

Problemstilling: Skovbruget er karakteriseret af et utal af små parceller samt af, at de 20.-25.000 mindre private skovejere ikke er professionelle eller faguddannede (modsat landmændene på deres ejendomme).

Det betyder stor risiko for fejldisponeringer blandt andet i træarts- og proveniensvalg, manglende landskabelig hensyntagen ved skovpasningen samt dårlig udnyttelse af landets skovressource.

Dette problem blev tidligere imødegået ved opretholdelse af en rådgivningstjeneste i det private skovbrug, men denne blev sparet væk for 2 år siden.

Virkemidler: Genetablering af et system til formidling af faglig viden, forskningsresultater og samfundets ønsker til driften i forhold til de mange små skovejere.

7. Manglende understøttelse af grøn registrering og grøn planlægning

Problemstilling: En måde af få registreret naturværdierne i alle landets skove, og en måde at bevidstgøre skovejerne om værdien heraf, har været ordningen for støtte til bæredygtig skovdrift.

Der har været en ganske stor interesse for denne ordning, men den blev desværre fjernet med sidste års finanslov, hvorved det påbegyndte arbejde falder til jorden.

Derved generes og sinkes samtidig den certificering af dansk skovbrug, der vil være en nødvendig forudsætning for træsalget i fremtiden, og som alle vore nabolande forlængst har tilendeført.

Virkemidler: Retablering af ordningen for støtte til bæredygtig skovdrift.

8. For stram lovgivning omkring byggeri i skov

Problemstilling: Danmark har en i forhold til andre lande meget restriktiv lovgivning omkring byggeri i skov – hvilket bestemt har sine fordele. Men det rammer nødvendigt driftsbyggeri på en uheldig måde.

Den selvaktive skovejer forhindres i at have en mindre arbejdshytte, hvorfra hans arbejde i skoven udgår (skove over 20 ha kan opføre et arbejdsskur på 10 m2, men dette opfylder ikke behovet). Desuden har de lidt større ejendomme behov for faciliteter til brug i forbindelse med jagtafvikling, en økonomisk meget betydende aktivitet i mange skove.

Virkemidler: Lempelse af lovgivningen vedrørende driftsbyggeri i skov.

9. Manglende fokus på den private skovrejsning

Problemstilling: Folketinget har fastlagt en langsigtet målsætning for yderligere tilplantning af landbrugsjord. Denne målsætning følges ikke. Selv Grøn Vækst-satsningen når kun op på halvdelen af den årlige målsatte skovrejsning.

Virkemidler: Der må afsættes de nødvendige midler. Desuden må ordningen lempes administrativt og planlægningsmæssigt, blandt andet således at neutralområder ligestilles med skovrejsningsområder – som det blandt andet i praksis er sket i en række kommuner. Endelig burde man overveje at gøre det muligt for skovrejsere at sælge CO2-bindingen.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert