Den 1. maj søsatte Socialdemokraterne en ’vision for en bæredygtig og mangfoldig natur’ med følgende ord: ’Danmark har brug for en ny naturplan, en ny naturlov – en vision for fremtidens natur. Vi vil gøre Danmark grønnere.’

Forslaget indeholder blandt andet forslag om en ny zoneopdeling af Danmark, 8.500 ha mere natur om året, etablering af hav-nationalparker, ’bedre muligheder for at danskerne kan få adgang til naturen’, grønnere byer og mere bynær skov.

Der er oplagt en del gode momenter i forslaget, og for skovejerne er det interessant, at der tilsyneladende bag forslaget ligger en oprigtig interesse for skovene. Man taler bl.a. om ’en styrket skovindsats’, mere skovrejsning m.m. Det lyder positivt efter en periode, hvor det offentliges engagement i forhold til skovene i praksis har været barberet ned til nær nul.

Men en del formuleringer bekymrer.

En ny opdeling af landet

En af hovedtankerne er en opdeling af Danmark i byzoner, produktionszoner og naturzoner. Denne opdeling passer måske landbruget, men er ikke særlig velegnet til skovene. Skovene kan både komme til at ligge i produktionszonerne og i naturzonerne.

Her studser man umiddelbart, fordi skovene netop er både produktion og natur. De er produktionsarealer med et meget stort naturindhold. Eller for os gerne: naturarealer med en vigtig produktion.

Man kan læse i visionen, at produktionszonerne skal give landbruget og skovbruget mulighed for fremtidig udvikling og drift. Det er jo fint nok

Men i naturzonerne ’skal skovbruget i langt højere grad end i dag være urørt’. Det synes vi ikke lyder gennemtænkt. Urørt skov kan være en god ting for forskere i afgrænsede områder som studieobjekter, men er ikke en form for skovanvendelse, der bør have nogen udbredelse i de almindelige skove.

Nu er zonerne ikke udpeget, men vi er ikke i tvivl om, at de fleste af skovene vil komme til at ligge i natur­zonerne. Derfor er det meget afgørende, at normal skovdrift også kan fortsætte her. På dette punkt er forslaget ikke klart, og vi er bekymrede for, at skovenes produktionsfunktion ønskes nedprioriteret i disse områder.

Og helt generelt er det ikke tilfredsstillende, hvis der kommer til at gælde forskellige vilkår for skovene i ’produktionszonerne’ og ’naturzonerne’.

En ny naturlov?

Nu er det jo ikke hver dag, at der bliver (op)fundet nye naturlove, men en ny synes på vej, nemlig en sammenskrivning af naturbeskyttelsesloven, skovloven og vandløbsloven – en sammenskrivning, som også er en del af den socialdemokratiske vision.

Det, der kunne bekymre os her, er en udsigten til enændret balance mellem produktion og biodiversitet. Den nuværende skovlov opremser skovenes rolle i formålsparagraffen. Det drejer sig om.

  1. ’at fremme opbygningen af robuste skove,
  2. at sikre skovens produktion,
  3. at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og
  4. at samtidig sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses’.

Det er et godt kompromis efter mange år, hvor produktionen var eneste fokus. Den eksisterende skovlov er derfor på mange måder en god ramme om skovdriften, idet den ligestiller produktionen med hensynene til biodiversitet og friluftsliv.

Det vil være meget problematisk, hvis skovene ender som en ny form for §3-område i en ny ’naturlov’ – på linie med heder og overdrev.

Skovproduktionen er vigtig

Det vil være problematisk for alle. For skovene, hvor manglende indtægter i givet fald vil sætte en stopper for den pasning, vi kender i dag. Og derfor for beskæftigelsen i skovene. For vores træindustri. For valutabalancen. For den meget efterspurgte kulstoflagring. For erstatningen af energikrævende materialer som stål og beton med det miljøvenlige råstof træ. Og endelig for visionen om biomasse til erstatning for fossile brændsler.

Skovene er nemlig unikke systemer, der på den ene side indeholder store naturværdier, som er til rådighed for dem, der søger frisk luft, motion eller naturoplevelser, men som samtidig udgør et værdifuldt produktions­apparat, hvor samfundet får dækket en række andre, men lige så vigtige behov.

Bare at lade skovene ligge hen, så fuglene kan synge over dem, vil være samfunds­mæssigt helt uansvarligt, og ønskes kun af fundamentalister blandt biologerne. Vi kan ikke tro, atSocialdemokraterne er med på den linie

Vi beder derfor om (til), at man husker det brede bæredygtige sigte – midt i al lyrikken om natur og biodiversitet.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert