Den svenske koncern Södra er jo gennem det sidste år blevet et kendt navn i dansk skovbrug. Det skyldes Dansk Skovforenings initiativ med henblik på et nærmere samarbejde med Södra.

Hvad er Södra?

Södra er først og fremmest en stor succes, som vi kun kan tage hatten af for.

Södra er som udgangspunkt en sydsvensk skovejerforening. Altså i princippet en kooperativ virksomhed, der skal varetage sine medlemmers interesser. Det har man gjort ved først at opbygge en rådgivningstjeneste, men på toppen af den har man over årene opbygget en meget stor forædlingsindustri, i første omgang savværker, senere en stor og meget kapitaltung celluloseindustri. Det er gjort i den hensigt at få kontrol med hele trækæden.

Paralleller har vi herhjemme kun indenfor landbruget, hvor bl.a. Arla og Danish Crown er udtryk for tilsvarende bestræbelser og en tilsvarende succes.

På trods af en truende konkurs i 80’erne repræsenterer Södras industrier nu en egenkapital på 9 milliarder svenske kroner. Det gennemsnitlige årlige overskud har i de sidste 5 år ligget på over 1,1 milliard SEK, og Södra er førende i verden på sit område. Det er gennem årene lykkedes at akkumulere midler svarende til 175.000 SEK/ejer eller 4.000 kr./ha skov.

Vi skal i denne forbindelse lige huske på, at Södra arbejder i et helt andet skovbrug end det danske. Man har ca. 50.000 medlemmer med tilsammen 2.200.000 ha skov (5-6 gange hele det danske skovareal) – stort set bevokset med to træarter og underlagt en ensartet driftsmålsætning: økonomisk vedproduktion.

Men det er klart, at når industrien, som man ejer, bliver meget stor, og bl.a. når man begynder at købe træ ind udefra, så opstår der diskussioner om, hvorvidt industrien blive ret mål i sig selv, hvor de vigtigste interesser ligger, og hvor priserne skal ligge – præcis som i landbrugets industrier herhjemme. Det er nok sigende, at skovfogederne i koncerne har titel af indkøbere. (Se nederst på denne side en vurdering af forskellen mellem Södra og Skovdyrkerne)

Södra har også været aktiv i grænsefladen mellem produktion og politik. Således ved opbygningen af en svensk PEFC-ordning, som nok i øvrigt er mere produktionsorienteret end den danske, og senest i det svenske initiativ for en stærkere vægt på produktionsaspektet i skovbruget.

Hvad vil og kan Södra i Danmark?

Det spørgsmål havde vi bedt direktør Sten Frohm, Södra, besvare på Skovdyrkernes nyligt afholdte halvårsmøde i Rebild.

Södra vil købe træ i Danmark. Mere træ. I første omgang gran-cellulose som hidtil. Desuden formodentlig også blandet nål. På længere sigt måske tømmer. Vi glæder os til de højere priser, der automatisk må følge med en større efterspørgsel i markedet.

Men vi fik ikke indtryk af, at man havde interesse i at gå ind i egentlig skovpasning og alle de hermed tilhørende aktiviteter. Det er forståeligt. Dansk og svensk skovbrug er meget forskelligt. Skovene her er mindre. Bevoksningerne er mindre. Træarterne er mange flere. Træet aflægges i langt flere sortimenter, der sælges til forskellige købere. Selve skovpasningen er meget varieret, idet den afspejler langt flere målsætninger. Og Södra har begrænset viden om juletræ- og pyntegrøntdyrkning samt om løvtrædyrkning og -handel. Så derfor vil det ikke være Södra som skovejerforening, der kommer til at agere i Danmark, men Södra som industrikoncern.

Dansk Skovforenings rolle

Når nu alt dette er sagt, hvorfor er De Danske Skovdyrker-foreninger så imod Dansk Skovforenings plan om et tæt samarbejde med Södra?

Det er vi, fordi vi betragter Dansk Skovforening som skovbrugets brancheorganisation. Vi mener simpelt hen ikke, at det er en rimelig eller acceptabel opgave for en brancheorganisation at gå ind og administrere et stort kommercielt firmas træhandel. En brancheorganisation må ikke kunne mistænkes for at have kommercielle interesser, der kan påvirke det politiske arbejde. Eller aktiviteter, som eventuelt konkurrerer med medlemmers aktivitet. Det er vist normale spilleregler for brancheorganisationer i alle brancher.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus