Store hagl har slået årets nye skud af nobilistræerne. Foto: Kristian Løvgren

Forventeligt lavere vægt og mindre udbytte

Væksten i nobilis og nordmansgran ser i år fornuftig ud. Mange steder er skudlængderne allerede længere end forrige års vækst. Hvorvidt den uens vækst vil lede til uharmoniske grene, er det endnu for tidligt at vurdere. Men den korte 2018 vækst vil med stor sandsynlighed medføre at en almindelig trekrydsgren også i år vil veje lidt mindre end normalt, og dermed lede til lidt lavere udbytter i kulturerne.

Stor koglevækst

Koglevæksten er omfattende i både nordmannsgran og nobilis. I de fleste bevoksninger sidder koglerne i de øverste to grenkranse, hvilket ikke påvirker årets høst af trekrydsgrene. Der er dog også kulturer, hvor der sidder kogler på det salgbare materiale. I det tilfælde må man forvente lavere udbytter.. De kommende år må vi forvente betydelig nedgang i udbuddet af nobilis grundet de mange kogler i år.

Skader fra hagl

Som det tidligere er beskrevet i et nyhedsbrev, har der i Vestjylland været et voldsomt uvejr med store hagl, som har ødelagt juletræskulturer. Uvejret har også betydet skader i nobilis klippekulturer, hvor hele kulturer er så ødelagte at det ikke kan svare sig at klippe dem i år. Der er tale om helt lokale tilfælde, og mængderne påvirker ikke det samlede udbud, men for den enkelte skovejer er det naturligvis af økonomisk betydning.

Opmærksomhed på opformering af insekter

Efter sidste års tørre vejr var det frygten, at vi kunne opleve en stor opformering i insektbestandene. Vi har oplevet lidt større udbredelse af stammelus i nobilis, mens der ikke ser ud til at have været den frygtede opformering i viklere. Så overordnet set ser der ikke ud til at blive problemer med insekter i nobilis. I nordmannsgran er der konstateret stammelus og lus. Det er vigtigt at man hen over sommerperioden løbende holder øje med kulturerne, og tager aktion, hvis der sker en opformering.

Husk at farvegødske i sensommeren

For at sikre en god voksdannelse i nobilis, som er det der giver grenene det sølvfarvede skær, og udviklingen af en mørk grøn farve i nordmannsgran, bør der sommergødskes i august måned. Farvegødksning er især vigtigt på de lette sandjorde.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne