Spørgeskema om adgang i private danske skove
Deltag i spørgeskemaet og vær med til at påvirke fremtidens adgangsregler i de private danske skove.
Dansk Skovforening har lanceret et spørgeskema om adgangsforhold i private danske skove – og hos Skovdyrkerne bakker vi naturligvis op.
Skovforeningen er skovbrugets brancheorganisation og en tæt samarbejdspartner for os i Skovdyrkerne, især når det gælder politiske emner som skovlov og adgangsregler for offentligheden.
Hvorfor dette spørgeskema?
I lyset af de politiske drøftelser om skovloven ønsker Dansk Skovforening at danne sig et solidt billede af:
- Hvordan offentlighedens adgang fungerer i dag
- Hvilke konsekvenser en mulig udvidelse af adgangen kan få for private skovejere
Vi har aftalt med Skovforeningen at udsende spørgeskemaet til vores 4.000 medlemmer, og vi håber meget, at du vil tage dig tid til at deltage.
Din mening er vigtig – også politisk
Spørgeskemaet tager maks. 5 minutter at besvare. Jo flere der deltager, jo stærkere står Dansk Skovforenings arbejde over for politikere og embedsværk.
Spørgsmålet om adgang til private skove rummer mange nuancer:
- Skal der gives mere åben adgang?
- Hvad betyder det for naturpleje, jagt og biodiversitet?
- Hvordan påvirkes samarbejdet med fx spejdere, ryttere og orienteringsløbere?
Skovforeningen mener, at de nuværende regler fungerer godt, og advarer mod konsekvenserne af yderligere lempelser – både for ejere og for skovens dyre- og planteliv.
Start spørgeskemaet her (KLIK) – det tager maks. 5 min.
Med venlig hilsen
Skovdyrkerne