Stammelus der kendes på deres store størrelse (4-8 mm) og som sidder på den øverste del af stammen i nordmannsgran, kan ved svære angreb føre til nedsat vækst, topdød og forårsage misfarvning af nålene i en sådan grad at træet er usalgbart.

Stammelus bekæmpes som regel i maj måned ved sprøjtning, da man derved kan bekæmpe eventuelle almindelig ædelgranlus og galmider samtidig. Ved så tidlige forekomster af stammelus som i år, kan det dog være nødvendigt at bekæmpe stammelusene tidligere, da de kan nå at forvolde skade inden almindelig ædelgranlus og galmider dukker op. Hold derfor øje med om dine juletræer er angrebet af stammelus, og hvis de er, så følg udviklingen nøje.

Ved mindre angreb er det ikke altid nødvendigt at foretage bekæmpelse, da nyttedyr kan holde angrebet nede og ofte også får udryddet stammelusene, så det er en vurderingssag hvorvidt bekæmpelse er nødvendig.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp er du velkommen til at tage fat i din skovfoged.

– Videncenter juletræer

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne