Statsskovenes håndtering af stormfaldet
Nogle er glade for Naturstyrelsens nye politik for oprydning efter stormfald, hvor man efterlader meget dødt i skovene til glæde for svampe og insekter. Mens andre kritiserer, at der ikke 'ryddes ordentligt op'.
Splintret bøg i statsskov på Nordsjælland – lades ligge
Hvordan er den nye politik beskrevet? Det kan ses af envejledning, som er udsendt tildistrikterne, hvor man beskriver, hvorledes de skal tage naturhensyni forbindelse med oparbejdningen af stormfaldet.Vi citerer her fra vejledningen:
Økologiske hensyn
En af de oplagte ting er at udnytte muligheden for at opnå større mængder dødt ved i skovene, ved at lade træer, som kan gavne naturens mangfoldighed, blive liggende. Det gælder i særlig grad spredt fald af løvtræer, splintrede træer, massive stammer og trætoppe.
Det er således ønskeligt at få hævet mængden af henfaldende dødt ved til biodiversitetsformål bl.a. for at sikre overholdelse af certificeringskrav, og formålsopfyldelse for både skovlov, habitatdirektiv og naturskovsstrategi.
Løvskov
• Spredt fald efterlades som udgangspunkt til naturlig nedbrydning uden savning eller sankning. Undtagelser kan være, hvis der er andre væsentlige hensyn til fx færdsel, sikkerhed eller andre lokale forhold, eller hvis der er tale om værdifulde kævler (typisk B-kvalitet eller bedre).
• Ved større spredt fald skal der i alle bevoksninger efterlades mindst 3 stormfaldne træer pr. ha. som hele urørte stormfældede/knækkede træer, med knækkede stormvæltere og tykt træ som første prioritet. Oparbejdning af værdifulde kævler prioriteres, mens oparbejdning til brænde normalt bør undgås.
• Højstubbe/stabbe skal efterlades. Faldne indblandingsnåletræer kan frit fjernes, bortset fra skovfyr og rødgran, som kan have ret stor værdi for biodiversiteten.
• I bevoksninger kortlagt som Natura 2000 skovtype eller som levested for fugle på udpegningsgrundlaget samt i områder udlagt under naturskovs-strategien som plukhugst, græsningsskov eller ”mod urørt” skal savning i og fjernelse af stormfældet /nedknækket træ som udgangspunkt undgås, bortset fra af hensyn til passage (stier, spor, veje) og sikkerhed. Er der tale om meget værdifuldt træ (A-kævler eller finer) kan oparbejdning af dette dog gennemføres, hvorimod oprydning af spredt stormfald til brænde helt undgås. Sankning bør ikke tillades i disse områder.
• På arealer udlagt til urørt skov skal stormfældede træer selvfølgelig efterlades i deres helhed på arealerne uanset mængden. Træerne udsættes kun for savning, hvor rydning af stier og veje m.v. gør det nødvendigt.
Nåletræ
• Ved fladefald efterlades pr. ha. mindst 5 træer i deres helhed eller mindst 10 m3 som højstubbe svarende til certificeringskrav.
• Indblandede faldne eller tilbagestående løvtræer efterlades.
• Ellers oparbejdes alle træer som udgangspunkt.
Specielt for naturarealer
• Faldne løvtræer og skovfyr i moser, på heder, enge m.v. efterlades i videst muligt omfang til biodiversitetsformål.
• Øvrige faldne nåletræer fjernes som udgangspunkt, især hvor de er væltet ud i vådområder eller andre værdifulde, lysåbne biotoper.
Kulturhistoriske hensyn
I forbindelse med oparbejdningen skal der tages videst muligt hensyn til gravhøje og andre fredede fortidsminder. Opmærksomheden henledes på de gældende retningslinier for varetagelse af kulturhistoriske hensyn.
Det betyder bl.a., at rod-kager på og ved fortidsminder under ingen omstændigheder må fjernes og at disse så vidt muligt skal vippes tilbage på plads efter friskæring, ligesom kørsel på for-tidsminder med videre skal undgås.
Sikkerhedsmæssige hensyn
Uanset ovenstående kan sikkerhedsmæssige hensyn selvfølgelig medføre, at der må saves i eller flyttes træer. Veddet bør i sådanne tilfælde normalt efterlades, så det kan blive levested for insekter, planter og dyr.
phi@skovdyrkerne.dk
