Status for luftfoto over stormfaldsarealer
Hvad der ligger bag prioriteringen af rækkefølgen af de offentliggjorte luftfoto vides ikke,- men de hårdest ramte områder afventer stadig luftfoto.
Ønsker du at følge med i Naturstyrelsen og COWIs arbejde med at få luftfoto klar til ansøgning til gentilplanting efter stormfald?
Processen er i gang og fotos bliver drypvis frigivet efterhånden som de er færdigbehandlet. De stormfaldsramte skovejere i Nordjylland og på øerne kan allerede nu (dd. 3/9/2014) se omfanget af skaderne og begynde en detailplanlægning af gentilplantningen.
Stormfaldsramte vest-, midt- og sønderjyder må væbne sig med tålmodighed og vished om at COWI har en endelig deadline, der hedder 1. november. Det giver et vindue på 3 måneder til at få ansøgningsmaterialet færdigt inden fristen 1. februar 2015.
Husk at tage fat i din skovfoged, hvis du ikke allerede har en aftale om at Skovdyrkerne skal hjælpe dig med de forskellige trin i ansøgningsprocessen.
Du kan selv følge med i offentliggørelsen af luftfoto ved at trykke på linket her og efterfølgende folde fanen Ortofoto ud og vælge 2014 sommer.
Læs desuden: Stormfaldsordning alligevel godkendt.