Snudebiller høstet ved Sdr. Omme

De sidste dages varme har vækket den store brune snudebille fra dens vinterdvale. Den flyver nu ud for at finde friske nåletræsstød som den kan yngle i. Duften af hugstaffald og nyskovede stød tiltrækker snudebillen til afdriftsarealerne. Netop disse afdriftsarealer er tilplantede på ny og her gnaver billen barken på de nyplantede nåletræer. Angrebet bliver nemt så alvorligt at de nyplantede nåletræer ringes og dør.

Hvilke planter angribes

Alle nålestræsarter kan angribes af den store brune snudebille. Jo mindre en plante er des større er risikoen for at et angreb tager livet af planten. De små dækrodsplanter er meget sårbare.

Angrebets varighed

Specielt det første år efter en nåletræsafdrift er angrebet størst. Her dufter de nye stød og hugstaffaldet stærkest og tiltrækker snudebillen. Ud over at angrebet er størst det første år er det også lige efter plantning at planterne er mest sårbare og tåler gnavet dårligst. Angrebet kan vare i op til 3 år, hvor de biller der er opvokset i stødene flyver videre ud i verden.

Angrebets tidspunkt

Oftest ses angrebet når varmen begynder at få fat i maj juni, men også hen i en varm august kan der opstå skader.

Nærbillede af banditten

Stor nåletræssnudebille bliver mellem 8 og 13mm lang. Den ermørkebrun med gulepletter. Snuden er lang og forholdvisbred.

______________________________________________________________

Bekæmpelse

Rodhalssprøjtning efter plantning med et skadedyrsmiddel er den mest gængse bekæmpelsesmetode. Det er kun Axiendo 2,5 WG der er godkendt til sprøjtning mod den store brune snudebille. Der skal bruges en ret koncentreret opløsning mellem 2,0 og 8,0 % af midlet. Rodhalssprøjtning udføres med rygsprøjte, hvor de nederste 15-20 cm af planten sprøjtes, så barken er gennemvædet. Under normale vejrforhold holder en rodhalssprøjtning op til 3 uger, men tiden nedsættes kraftigt med stigende nedbør.

Dypning af planterne inden plantning er også en mulighed, men her skal der være ekstra fokus på arbejdsmiljøet ved plantning.

Modforanstantninger

Smalle nordrandsforyngelser og skrærmstillinger hvor de nyskovede stød ikke er solbeskinnede tiltrækker færre snudebiller, men det er ingen garanti for at kulturen slipper fri.

Jordbearbejdning, hvor mineraljorden bliver blotlagt, nedsætter angrebets omfang, det samme gør store planter ved kulturetableringen.

Braklægning i 3 år inden tilplantning. Efter 3 år er de gamle stød ikke længere yngleegnede for snudebillen.

Gnav af den store nåletræssnudebille hører ofteforåret til. Barken gnaves af nyplantede nåletræer på nyskovede afdrifter. Snudebillen lokkes til afduften fra de friske stød, hvor billen læggersine æg og larverne udvikler sigunder barken.I disse dage ses omfattende angreb på 2 år gamle afdrifter, hvor duften fra de skovede stød for længst er forduftet og der ikke er noget, som tiltrækker en stor nåletræssnudebille. Det er i stedet afkommet, som har udviklet sig i rødderne over de sidste 2 somre og nu kommer op afjorden. Denye snudebiller er sultne og æder barken på kulturplanterne som deres forældre. Selv om træernehar groet i 2 vækstsæsoner er deikke store nok til at klare gnavet ved rodhalsen.

Opens window for sending emailVidenCenterSkovdyrkningd. 3/5 2022

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne