Der er tryk på kedlerne på Agromek-messen i Herning. Landmænd fra alle egne af landet var i løbet af dagen på besøg på Skovdyrkernes stand.

Interessen gik blandt andet på at rejse skov med tilskud.

– Jeg har haft bortforpagtet min jord i en periode, men nu er aftalen opsagt. Derfor er jeg interesseret i at høre mere om muligheden for at rejse skov på arealet, lød det fra en af de landmænd, der besøgte standen i dag.

Skovfoged Mario Heuser var på standen og svarede på spørgsmål.

Han oplyser, at der er mulighed for at få op til 32.000 kroner i tilskud pr. hektar.

– Det er attraktivt, ligesom det tiltaler mange, at man fortsat kan få EU-grundbetaling på arealerne efter skovrejsningen, siger Mario Heuser, der er skovfoged i Skovdyrkerforeningen Øerne.

Der blev også givet gode råd om pleje af unge skovbevoksninger, som er etableret i skovrejsninger for 10-20 år siden. Jagtinteresserede fik rådgivning om at forbedre forholdene for vildtet med etablering af vildtremiser.

Internationalt besøg

I løbet af dagen var der også besøg fra Ghana. To personer fra en ghanesisk delegation fik en introduktion til Skovdyrkernes koncept og rådgivning – og de blev introduceret til Skovdyrkernes internationale afdeling, Danish Forestry Extension.

Ghaneserne arbejder med at skabe mere positiv opmærksomhed om bæredygtig skovdrift i deres hjemland.

Vind et hotelophold

Går du med et projekt i tankerne, som Skovdyrkerne kan hjælpe med – så kan du stadig deltage i konkurrencen om et hotelophold til 1500 kroner.

Besøg os i hal C og hør mere om konkurrencen.

Vi står på stand 2886. Det er lige ved messecentrets indgang øst.

jma@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne