Svampe
I disse sensommerdage er der gode muligheder for at finde spiselige svampe i de danske skove
billede:Orange asperørhat. Spiselig.
De fleste har naturligvis deres egne svampesteder, men hvis man vil søge ud over sin egen matrikel, kan Det Danske Svampeatlas – som ligger på nettet – være en god hjælp. Her er registreret 28.190 lokaliteter med svampe. Man kan enten søge på geografisk område og efter bestemte arter.
Gå ind på https://www.svampeatlas.dk/
Adgangsregler
Det er tilladt for almenheden at plukke svampe i skovene. Men ifølge Natur-beskyttelseslovens bekendtgørelse er det ikke tilladt at foretage erhvervsmæssig indsamling af svampe. Indsamling i begrænset omfang til privat brug er derimod tilladt. ’Begrænset omfang’ betyder i praksis, hvad man kan have i en kurv eller en plastpose
I private skove gælder desuden den almindelige regel, at man kun må færdes på vej og sti. Der må derfor i princippet kun samles de svampe, der kan nås fra vejen. Kantareller står i øvrigt ofte på eller langs med vejene.
Uautoriseret svampeplukning
Hvis publikum overtræder ovenstående, har skovejeren ret til at få oplyst den pågældendes navn og adresse samt til at politianmelde vedkommende. Det kommer dog sjældent så vidt – en påtale er vist den normale sanktion.
Læs evt. mere om svampenes liv og levned samt deres betydning for træernes vækst i vort blad Skovdyrkeren nr. 27
phi@ skovdyrkerne.dk