Svampene pibler frem – men hvor langt må svampejægerne gå?
Efteråret er over os, og med lun luft og fugt i skovbunden begynder svampene for alvor at dukke op.
Efteråret er over os, og med lun luft og fugt i skovbunden begynder svampene for alvor at dukke op. For mange er det lig med en tur i skoven med kurv og kniv på jagt efter kantareller, Karl Johan og andre gode spisesvampe.
Men hvis du ejer en skov, har du måske også oplevet, at svampejægerne ikke altid holder sig til skovvejene. For hvad må skovens gæster egentlig, når de går på svampejagt?
I en privat skov må man gerne samle svampe til eget brug – men der er regler for både færdsel og mængden, man må tage med hjem.
Hvor må man samle svampe?
I private skove må offentligheden som udgangspunkt færdes til fods på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. Det betyder også, at man kun må samle svampe, som kan nås fra vejen eller stien. Man må altså ikke gå ind mellem træerne eller bevæge sig rundt i bevoksningerne for at finde de gode svampesteder.
Det er værd at være opmærksom på, hvis man som skovejer oplever besøgende, der bevæger sig langt væk fra skovvejene i jagten på svampe.
Kun til eget brug
Man må samle svampe i begrænset omfang til privat brug. Det er altså ikke tilladt at samle svampe med henblik på salg eller anden erhvervsmæssig brug uden skovejerens tilladelse. Det gælder eksempelvis indsamling til restauranter, butikker, markeder eller lignende.
Der findes ikke en fast vægtgrænse for, hvor mange svampe man må samle. Naturstyrelsen bruger en bærepose som tommelfingerregel på deres arealer, mens Skovdyrkerne tidligere har beskrevet det som, hvad man kan have i en kurv eller plastikpose.
Hvad kan man finde?
Der er mange forskellige spisesvampe i de danske skove. Blandt de mere kendte er:
Kantarel – den klassiske gule svamp, som ofte findes langs skovveje og i skovbunden.
Karl Johan – en populær rørhat med brun hat og kraftig, lys stok. Den er blandt de svampe, mange går målrettet efter.
Tragtkantarel – mindre og mørkere end den almindelige kantarel og med sin karakteristiske tragtform.
Trompetsvamp – en mørk, tragtformet svamp, som er eftertragtet blandt svampejægere.
Andre rørhatte – der findes flere spiselige rørhatte i de danske skove.
Er du i tvivl, så lad svampen stå. Der findes også giftige svampe, og Naturstyrelsen anbefaler, at man kun spiser svampe, man er helt sikker på at kunne genkende.
En lille huskeregel til skovgæsten
I private skove:
- Hold dig på veje og stier.
- Saml kun svampe, du kan nå fra vejen eller stien.
- Saml kun i begrænset omfang til eget brug.
- Erhvervsmæssig indsamling kræver skovejerens tilladelse.
- Er du i tvivl om en svamp, så lad den stå.
Så kan skoven fortsat være et godt sted at gå på opdagelse – også når skovbunden bugner af svampe.
