Hvordan skal min kommende skov se ud? Hvordan vil de forskellige træarter i vokse sammen? Hvis man står overfor at skulle rejse skov på et stykke landbrugsjord er der megen god inspiration at hente i to store demonstrationsplantninger på den anden side af sundet – i Skåne.

Det sydsvenske landbrugsuniversitet anlagde for 13 år siden nogle storstilede plantninger, dels ved selve universitetet i Alnarp ved Lund, dels et par km syd for herregården Snogeholm nordvest for Ystad.

Snogeholm

Plantningerne ved Snogeholm er anlagt af to forskere, der repræsenterede hver sit udgangspunkt: den økologisk orienterede landskabsarkitekt Roland Gustavson og den produktions-orienterede skovbrugsprofessor Pelle Gemmel.


Avnbøg – en interessant art ved skovrejsning i Danmark?

Her kan man se 68 forskellige bevoksninger med 28 forskellige træarter eller træartskombinationer. De 13 år er nok til at man virkelig kan få et indtryk af, hvilken udvikling der kan forventes, så en tur dertil må absolut kunne betale sig for de, der står overfor en større investering i en ny skov. Der findes ikke noget tilsvarende anlæg i Danmark – igen er svenskerne dygtige til at få sat tingene rationelt i system. Et besøg vil i hvert fald give et godt udgangspunkt for en dialog med din lokale skovbrugskonsulent.

Alnarp

Endnu tættere ved Malmø ligger det gamle landbrugsuniversitet i Alnarp. Her er yderligere inspiration at hente i en række plantninger, som er gennemført i de sidste 25 år.

Her er utallige arter afprøvet – ofte i blandinger. Man har bl.a. geografiske kvarterer, således at der f.eks findes et kvarter med østasiatiske arter, et andet med nordøstamerikanske, et med vestamerikanske og et med mellemeuropæiske arter. Det er interessant at se arterne sammen med de arter, som de hører naturligt sammen med. Der bliver også prøvet helt nye kombinationer. Hvad mener du om kombinationen magnolia, vandgran, eg, lærk og taks! En sådan blanding er netop etableret på en nyindtaget markjord.


Magnolia, vandgran, eg lærk og taks på landbrugsjord!

Ud over arterne arbejder man også med strukturerne i bevoksningerne. Man forsøger at kombinere hensynet til produktionen med både biologiske og (især) estetiske hensyn. Man arbejder således med bl.a. klipning, beskæring og opstamning. Med åbninger og lysbrønde, med skovporte og skovbryn og med enge og vandløb. Man har haft kunstnere og børn inddraget i idéfasen, planlægning og udførelse.

Endelig skal det nævnes, at man også arbejder med bundvegetationen. Hvordan får man en bund af anemoner under sin bøgeskov eller en skovbund af bregner under sine vandgraner? Det viser sig ikke at være helt let.

Dynamisk skog

Som Alnarp skriver på sin hjemmeside: ‘Skove eller landskab er dynamiske systemer, d.v.s. de er under stadig forandring och udvikling. Denne dynamik kan vi påvirke og styre i forskellige retninger. Gennem tydelige strategier och en kreativ pasning udforskes i parken forskellige designidéer.’

En central idé er, at man aldrig bliver færdig med at arbejde med bevoksningerne og de muligheder, der med tiden opstår i disse. Mange af de skovbilleder, man ønsker, kan kun opnås med løbende indgreb med års mellemrum. Det skal man være indstillet på – og det er netop det udfordrende.

Det er ganske langt fra vort traditionelle skovbrug, men så meget mere spændende. Roland Gustavson har været stedet engagerede primus motor i en lang årrække.

Endelig skal det nævnes, at ved Alnarp – i parken rundt om de gamle, fine landbrugsskolebygninger – ligger Sveriges største arboret (plantesamling), alt sammen pædagogisk tilrettelagt, fint skiltet og med meter-tykke ege fra den oprindelige skov som imponerende monumenter.


Forskellige typer af Cypres på Alnarp

Broafgiften på Øresundsbroen er kun 225 kr.

NB: På Skovdyrkerforeningens Nordøst-Jyllands hjemmesidekan ses et referat at en inspirationstur for medlemmerne til Den Jyske Skovhave i Rold Skov. Fra denne ekskursion kan bl.a. nævnes følgende konklusioner i spredt orden:

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert