Terrænpleje for Agerhønen

Denne artikel giver et overblik over, hvilke faktorer, der påvirker agerhønens trivsel, og over agerhønens krav til levested. En viden som kan bruges til at pleje og forbedre et områdes bæreevne for agerhøns.  

Udbredelse og udvikling over de seneste år

Bestanden af agerhøns i Danmark har gennem de seneste årtier været faldende.

Der er flere årsager til den kraftige reduktion af bestanden, herunder et mere effektiv landbrug, flere predatorer (rovfugle mv.) samt klimaændringer.

Agerhønen er udbredt i hele Danmark og er de dyrkede markers fugl. Den foretrækker et varieret landskab, gerne sandede, kalktrængede arealer, som vi har bl.a. i Vestjylland.

Levevis

Agerhønen er monogam med udparring sidst på vinteren. Parret holder sammen i hele yngleperioden.

Reden placeres skjult i vegetation på jorden, gerne i græs fx langs vejkanter og markskel. Agerhønen lægger ca. 16 æg, der klækkes efter 24-25 dage. Parret deles om pasningen af kyllingerne. Familieflokken holder sammen til næste udparring i februar måned.

Fødevalg

For kyllingerne består føden i de 2-3 første leveuger udelukkende af smådyr som bladlus og myrer. Herefter omfatter føden desuden frø, primært fra ukrudtsarter. Frø fra pileurt prioriteres højest af kyllingerne. Fra og med det sene efterår æder agerhønen grønne plantedele fra græs, kløver og vintersæd.

Agerhønens kerneområder

Agerhønen er det åbne lands fugl og foretrækker et varieret agerbrug bestående af små marker mellem vandhuller, småskove, vildtplantninger samt levende hegn.

Kerneområderne består – udover stor vekslen mellem agrene – af lodne markskel og ukrudtsbræmmer i overgangszoner mellem agrene og beplantningerne. Ukrudtsbræmmer har et stort indhold af frø og insekter, der er nødvendig for agerhønens trivsel.

I kerneområdet er der desuden områder med barjord, der giver agerhønen mulighed for støvbadning af fjerdragten.

Tiltag der kan øge områdets bestand af agerhøns

Der er flere tiltag, der medvirker til en øget bestand af agerhøns, bl.a. vildtvenlig udnyttelse af udyrkede marker, sprøjtefri randzoner, insektvolde og brede rabatter.

Slåede arealer

En udyrket mark kan gøres meget mere attraktiv for agerhønen ved at slå arealer på kryds og tværs i marken.

Det proteinholdige friske græs er en delikatesse for hønsefuglenes kyllinger, der har stor behov herfor i forbindelse med fjerdragtens opbygning.

Det kortslåede græs giver også mulighed for ophold og tørring efter vådt vejr.

Isåning i eksisterende brak

Det er tilladt, at lave en lettere jordbearbejdning med fx en tallerkenharve eller en stubharve og derefter så en afgrøde.

Man skal være opmærksom på, at der skal sås efter jordbearbejdning.

En god afgrøde, der kan klare konkurrencen med det kraftige græs, er gul sennep.

Omlægning af udyrkede landbrugsarealer

Plantedækket på eksisterende brakmarker må omlægges fra 15. april – 31. maj og i september måned. I september må der sprøjtes i forbindelse med omlægningen. Nyt plantedække kan udsås som en blanding af både landbrugs- og vildtafgrøder.

En tynd udsåning af korn, hvidkløver, oliehør og boghvede giver en perfekt biotop for agerhøns med både insekter og mange frø.

Vildtstriber

I ovennævnte perioder må vildtstriber etableres med harvning i den udyrkede mark. De skal etableres som max. 6 meter brede og med min. 6 meter mellem hver stribe.
Vildtstriberne må desuden maximalt udgøre 10% af den enkelte marks samlede areal.

Vildtstriber er striber af vildtvenlige blomster eller urter, der etableres enten i kanten af dyrkningsfladen eller op igennem dyrkningsfladen.

Det er vigtigt at så afgrøder med en tidlig blomstring af hensyn til tiltrækningen af insekter til kyllingerne, men der bør også være afgrøder med stor frøproduktion, der kan fungere som føde i efteråret, så som boghvede og hirse.

Spildfrø

Et billigt – men særdeles værdifuldt – vildtplejetiltag er at etablere en udyrket mark bestående af spildfrø og fremspirende ukrudtsarter som mælde, hanekro og pileurt.

Udover ovenævnte forbedringer af udyrkede marker har følgende tiltag stor indflydelse på agerhønens trivsel.

Sprøjtefrie randzoner

Man har i England iagtaget, at agerhønens kuld er 2,8 gange større i områder med sprøjtfri randzoner. Her får ukrudt og de nødvendige insekter optimale betingelser og sikrer herved fødegrundlaget for kyllingerne (se artiklen Insektvolde og randarealer).

Insektvolde

Insektvolde er små jordvolde der bryder det ellers monotone dyrkede landskab.

Insektvolden etableres ved at pløje to fuger sammen. Volden tilsås med tuegræsser. På siden af volden etableres kort græs og barjord.

Volden fungerer dels som spredningskorridor og dels som opholdsted for agerhønen samt for de insekter og andre smådyr, der udgør føden for kyllingerne.

Brede rabatter

Langs spor og veje kan man med fordel undlade slåning, så der etableres et græsdække, hvor agerhønen kan etablere sin rede. Der vil ligeledes her etableres ukrudt, der skaber et godt fødegrundlag. På mark- og grusveje findes ofte også bar jord/sand, hvor fuglene kan bade (støvbade).

Hvis du vil vide mere

Bøger:

– Vildt & jagt i Danmark, 2004, Miljøministeriet og Danmarks Jægerforbund

– Politikens Jagtbog, 1998, Jørgen Fog.