Tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantning
NaturErhvervstyrelsen giver tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger.
Tilskud til Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger nu med større chance for de individuelle projekter
NaturErhvervstyrelsen giver tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger. Levende hegn er sammenhængende beplantninger af træer og buske med 1-7 planterækker. Småbeplantninger er bevoksninger på mindre end 0,5 hektar. I gamle dage kendt som læplantningsordningen.
Formålet med ordningen er at bidrage til at:
- Bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter
- Bevare og fremme miljø-, natur-, klima-, kultur- og landskabsværdier
- Bevare og fremme de rekreative værdier
- Etablere forbindelseslinier i landskabet og at øge andelen af småbiotoper
Der kan ydes tilskud til to typer af projekter:
- Projekter for ejere og forpagtere (individuelle projekter)
- Projekter for foreninger og sammenslutninger (kollektive projekter)
For at få støtte til etindividuelt projekt skal ansøgeren være ejer eller forpagter af arealerne, hvor projektet skal etableres.
Der kan ikke gives støtte til projekter, som helt eller delvis er beliggende på arealer, som er ejet af offentlige institutioner mv.
De seneste mange år har det været lidt af en illusion at indsende individuelle ansøgninger. Chancen for at få bevilget et tilskud var simpelthen for lille. Det ser nu anderledes ud i hvert tilfælde for i år, så har det din interesse så kontakt din lokale skovfoged.
Ansøgningsfristen er 1. april, så jo før du tager kontakt jo bedre.
By: kra