Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at den enkelte producent af juletræer og pyntegrønt erkender, at alle har et ansvar for alene at bruge lovlige planterværnsmidler – branchen tager hårdt skade på renomméet, hvis der kommer ‘dårlige historier’ i pressen.

Den situation opstod i 2011, da den tyske miljøorganisation BUND – friends of the Earth Germany udtog nåleprøver af juletræer til salg på salgssteder i Berlin – og fandt rester af ulovlig kemi. Rekylen af den efterfølgende medieomtale har været meget markant – og en række af de større tyske indkøbere er mødt op med krav om ‘kemiklausuler’ i handelsaftalerne. Sådanne klausuler kan indebære, at handler hæves og at køber kan påberåbe sig erstatning, hvis der findes rester af ulovlig kemi i juletræerne.

Dertil kan komme mulige bøder og sanktioner i enkeltbetalingstilskud efter krydsoverensstemmelsesreglerne.

Så der er god grund til at tjekke kemiskabet og lovligt bortskaffe planteværnsmidler, der ikke længere bør findes her …

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne