Skovdyrkerforeningen Midtjylland og Skovdyrkerforeningen Østjylland er på vej til at blive én forening med navnet Skovdyrkerne Midt.

Samlet vil den nye forening administrere over 13.000 hektar skov for 981 private skov-ejere. Foreningens 19 medarbejdere formidler salg af 339.000 juletræer til ind- og udland og næsten 100.000 kubikmeter råtræ. Den nye forening dækker et område tværs over Jylland fra Salling i nordvest til Samsø i sydøst med kontorer i Ry.

Sammenlægningen vil give vores skovfogeder et større fagligt fællesskab og vores medlemmer en bredere videnbase at trække på i det daglige, siger Mogens Bjerre, formand i Skovdyrkerforeningen Midtjylland. Alle vores skovfogeder forsætter i den nye sammenlagte forening, så vores medlemmer forsat kan blive betjent af de samme kendte personer.

Anders S Nielsen, formand i Skovdyrkerforeningen Østjylland, supplerer:

Vi var i Skovdyrkerforeningen Østjylland glade for henvendelsen fra vores naboforening om en sammenlægning, idet den samlede organisation vil gøre det muligt at betjene medlemmerne endnu bedre og udvide medlemskredsen på en balanceret måde. Den samlede forening bliver særdeles økonomisk robust og vil få en passende kommerciel styrke til at udnytte mulighederne for handel med juletræer, pyntegrønt, flis, råtræhandel mv.

Sammenlægningen støttes af en enstemmig hovedbestyrelse i De Danske Skovdyrkerforeninger.Forslaget om sammenlægning vil blive forelagt på ekstraordinære generalforsamlinger i de to foreningers medlemmer i løbet af den nærmeste fremtid.

På vegne af bestyrelseni Skovdyrkerforeningen Midtjylland

Mogens Bjerre, Bestyrelsesformand

Yderligere information:

Mogens Bjerre, formand i Skovdyrkerforeningen Midtjylland: mobil 22 12 92 00

Anders S Nielsen formand i Skovdyrkerforeningen Østjylland: mobil 29 36 30 37

Torben Bille Brahe formand i hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger: mobil 40 17 33 02

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne