Topskudsregulering og nipning
Træerne vokser godt derude. Udspringet er kommet hurtig og jævnt, flere steder er man godt i gang med skudnipningen. Snart bliver det tid til topregulering.
Topskudsregulering er et must i dagens juletræsmarked. Der er to metoder til topregulering, henholdsvis mekanisk og kemisk. Der er mange erfaringer med begge dele, generelt må det dog siges, at den mekaniske topregulering ikke kan stå alene.
Sidste år kom midlerne ConShape og Pomoxon Extra på markedet med en dispensation, hvilket de også har fået i år. Der var rimelige erfaringer med Pomoxon Extra mens ConShapes resultater varierede, hvilket bl.a. må tildeles vejret sidste år. Midlerne har samme formål, men påvirker væksten på forskellig vis.
Pomoxon Extra hæmmer celledelingen der sker i starten af vækstsæsonen, mens ConShape hæmmer cellestrækningen der sker sidst i sæsonen. De to forskellige virkemåder er årsagen til at Skovdyrkerne anbefaler en kombination af de to midler, for at opnå det bedste resultat.
Læs vores anbefalinger til topregulering i nedenstående link.
Link til faktablad om vækstregulering med ConShape og Pomoxon Ekstra.
Skudnipning
Foretages på formklippede træer. Dette skal primært udføres i sidste vækstårs øverste grenkrans. Dette gøres for at bevare symmetri og sikre at træet fremstår harmonisk. Netop nu er et godt tidspunkt at det få det udført.
– VidenCenter Juletræer