Træets CO2-neutralitet
En biolog fra Københavns Universitet støtter skovbrugets argumentation vedrørende træ brugt til energiformål
Vi har i de senere måneder hørt en del teoretikere argumentere imod, at træ skulle være CO2-neutralt.
Seniorforsker Mads F. Hovmand fra Biologisk Institut under Københavns Universitet imødegår disse synspunkter i en artikel i dagbladet JyllandsPosten den 22. april. Vi bringer herunderMads Hovmands artikel.
Ingen skat på Energitræ
Meget træ ligger og rådner i de danske skove, fordi arbejdslønnen er for høj i forhold til de lave træpriser. Yderligere skatter på træ ville blot forværre denne situation.
I mangel af vandkraft må Danmark gribe til andre vedvarende kilder. Sol og vind kommer og går som bekendt, og kan kun dække en mindre del af vores energibehov.
Alle vedvarende energikilder har deres begrænsninger. At satse ensidigt på en kilde er en kapitalbrøler, som Danmark kommer til at betale dyrt for – jeg tænker selvfølgelig her på den ensidige milliardsatsning på vindkraft.
Et forkludret regnskab
Fagbladet Ingeniøren og andre medier fremturer med, at træ ikke er CO2-neutralt, og at det tager 60 år, inden der står et stort træ, hvis man fælder et udvokset træ. Det er en forkludret måde at opstille CO2-regnskabet på. Ethvert træ har betalt sin ”CO2-gæld”, ellers ville det ikke indeholde kulstof. Kritikere af energitræ blander to ting sammen: ”Standing crop” og ”biomasse-tilvækst”.
Lader man skoven passe sig selv, vil der i løbet af få generationer indstille sig en ligevægt, hvor CO2-optaget er lig med CO2-afgivelsen. Dette er tilfældet for klimaks-skoven, således som man kender den fra Amazonas og andre urskovs-typer. Disse stabile skovtyper har ikke et nettooptag af CO2.
I modsætning hertil er den forstligt drevne skov, hvor træproduktionen optimeres. Herved optimeres også CO2-optaget, der jo netop er en forudsætning for tilvæksten af træmasse. Ved en fornuftig høstmetode, hvor man udtager de træer, ”der er gået over dato”, altså de gamle træer, der har en minimal tilvækst, giver man plads for yngre nabotræer. Unge træer udnytter hurtigt deres vækstpotentiale, når de får mere lys og tilgang til vand og næringsstoffer.
Hvis man anvender dele af træmassen til energi, frigøres ganske vist den opsamlede CO2 igen i lighed med afbrænding af fossilt brændsel. Men ved udtag af alderssvækkede træer øges træproduktionen, der opsuger den frigivne CO2. I modsætning hertil vil afbrænding af fossile brændsler ikke gendanne de fossile lagre.
Nye investeringer
Det betyder ikke, at man skal fælde urskov eller anden ”gammel naturskov”; disse skal bevares af andre årsager. Men ved udbygning af forstligt drevet skov kan man opnå store besparelser i CO2-emissionen, ikke mindst fordi løvfald beriger skovbunden med organisk stof og dermed binder kulstof. En kulstofpulje retableres, efter at den tidligere anvendelse af jordarealerne, f.eks. til landbrug, har tæret kraftigt på jordens organiske indhold.
Ved en omdrift af den forstligt drevne skov, holder man netto-emissionen af CO2 på nul for træmassens vedkommende; derfor er høstet energitræ CO2-neutralt. Blad- og nålefaldet til skovbunden øger bindingen af CO2 i en organiske jordpulje, hvorved skoven som helhed bliver CO2-akkumulerende.
Øget produktion af energitræ, gerne samtidig med en øget produktion af gavntømmer, er på vore breddegrader en oplagt mulighed for CO2-besparelse. Det kræver en certificeret driftsform og investeringer i skovbrug. Investeringer, der passende kunne erstatte en del af EU’slandbrugsstøtte.
