Trusler mod hestekastanjen
Mange hestekastanjer har det dårligt. Det skyldes flere forskellige årsager. Desværre er der ikke meget, vi kan gøre ved det.
Vi er simpelthen trætte af det. Først forsvandt de elmetræer, som beskyttede så mange gårde i det åbne land. Derefter har vi måttet opgive asketræet, som har været den vigtigste træart på skovenes lave arealer. Og nu ser det ud til, at vore mange kastanjetræer i haver og alléer har fået det dårligt. Hvad er årsagen til det?
Kastanjeminërmøllet
Der er desværre flere sygdomsvoldere involveret. De symptomer, de fleste umiddelbart ser, er de plettede blade, der giver træet en tidlig efterårsfarve. Det skyldes et såkaldt minérmøl, hvis larve lever i bladene. Det svækker træerne, men slår dem ikke ihjel. Møllet er en undseelig gråbrun sommerfugl på en halv cm, som lægger æg på bladene. Larverne forpubber sig, ligeledes på bladene, pubberne falder ned på jorden med bladede om efteråret, og næste forår flyver nyklækkede sommerfugle op og lægger æg på de nye blade.
Sygdommen kan ikke helbredes. Men man kan mindske skaderne ved at fjerne de nedfaldne blade straks efter løvfald inden bladene bliver omsat (for så er pubberne faldet af og ligger på jorden). Fugtigt vejr er bedst for at undgå, at bladene smuldrer, når man river dem sammen. De opsamlede blade brændes, komposteres eller graves ned.
Skimmelsvamp og bakteriekræft
Langt værre er dog angreb af to egentlige sygdomme. Den ene er skimmelsvampen Phytophthora – en slægtning til kartoffelskimmelen. Den kan ramme en lang række løvtræer, deriblandt altså hestekastanje. Angrebet kan ses som sorte nekroser på stammen, især på den nederste del.
To døde/døende hestekastanier i allé. Til venstre sunde ahorn
Samme symptom forårsager den anden, endnu alvorligere sygdom i hestekastanje – bakteriekræft. Der ses slimflåd i form af en mørk, rødbrunlig væske fra sprækker i stammens bark. Hvis kræften breder sig hele vejen rundt om træet, standses saftstrømmen mellem top og rod, og træet dør. Der er ikke andet at gøre end at fælde hårdt angrebne træer.
Hvis angrebet skyldes bakteriekræften, kan der i stedet plantes andre løvtræer. Men hvis der har været tale om phytophthora, er det nok klogest at erstatte døde kastanjer med nåletræer af en slags.
Globaliseringen er skurken
Det er et faktum, at vi aldrig har haft så mange og så alvorlige skadevoldere i vore træer. Årsagen er, at mennesker rejser – og planter rejser – meget mere end tidligere. Herved føres nye skadevoldere til områder, hvor træerne ikke har nået at oparbejde en modstandskraft.
Asketoptørren kommer fra Japan til Europa ved en planteimport til Polen i 1990’erne. Den blev set første gang i Danmark i 2002. Minérmøllet stammer fra Makedonien og kom også til Danmark omkring 2002. Bakteriekræften menes at stamme fra Indien, og den har ligeledes kun været i Europa i omkring 15 år.
Det er egentlig ganske forfærdeligt, men er desværre langt hen ad vejen nok noget, vi må leve med – grænsebomme kan nok ikke gøre det. Men det er muligt, at plantesundhedslovgivningen skal strammes yderligere.
For den enkelte skovejer er der nok ikke andet at gøre end at sørge for at have en varieret plantevækst på ejendommen. Og vi må nok desværre fraråde plantning af almindelig hestekastanje. Der er varierende meldinger om, hvorvidt den røde hestekastanie også angribes. Den ægte kastanie trives indtil videre uden problemer.
